E-mail: admin@tro.dk

Det er Guds åbenbaring i Bibelen, der alene bør være rettesnor for, hvad vi skal tro. Det gælder i alle spørgsmål om den kristne tros indhold. Men det er måske især vigtigt at fastholde i spørgsmålene om de sidste tider og Jesu genkomst, hvor der råder meget forskellige opfattelser blandt troende kristne.

Alligevel vil vi her gerne henlede opmærksomheden på, hvad nogle fremtrædende forkyndere har skrevet om tusindårsriget. Der er tale om ti personer, der på hver sin måde har haft stor indflydelse på kirkelivet og, ikke mindst, det "missionske" lægfolks kristendomsforståelse i Danmark i de sidste 100 år. 

Der er bl.a. ti markante personligheder, der har haft forskellige opfattelser af flere ting i den kristne tro, men som alle har ønsket at stå for en bibelsk kristendom. Vilhelm Beck og Christian Møller prægede på afgørende måde tilblivelsen af hver deres missionsforening: Indre Mission og Luthersk Missionsforening. P.C. Davidsen og Fritz Larsen var højskoleforstandere i henholdsvis Haslev og Hillerød og prægede gennem deres undervisning en hel generation af missionsfolk. 

Asschenfeldt-Hansen, Skovgaard-Pedersen og Chr. Bartholdy er navne, der stadig huskes for deres indsats i dansk kirkeliv og hvis bøger stadig læses. Hallesby, Utnem og Øivind Andersen er norske teologer, der med prædikener og bøger har haft meget stor betydning for mange danskere.

Fælles for disse ti forkyndere er forventningen om et fremtidigt tusindårsrige her på jorden. Når det gælder spørgsmålet om Israels plads i tusindårsriget og detaljerne i forståelsen af det, er de ikke enige, men den grundlæggende forståelse af Johs. Åb. 20 som en profeti om en fremtidig periode på jorden deles af dem alle.

Det er altid godt at lytte til de personer, som Gud på en speciel måde har brugt i kirkehistorien. Men det er ikke den eneste grund til, at vi gerne vil fremdrage de følgende uddrag. Der er i dag en tendens til, at nogle ledere på den bibeltro fløj i dansk kirkeliv - ikke mindst blandt teologer, der har haft tilknytning til Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut - opfatter og omtaler forventningen om et fremtidigt tusindårsrige som noget sekterisk eller i hvert fald noget ekstremt, der egentlig ikke burde findes blandt bibeltro missionsfolk i Danmark. 

Over for denne tendens vil vi meget gerne gøre opmærksom på, at forventningen om et fremtidigt tusindårsrige har været delt af en lang række af de allermest indflydelsesrige og ansete ledere og forkyndere i missionsforeningerne de sidste 100 år. Den kendsgerning burde efter vores mening mane til eftertanke.

Hermed være de følgende uddrag anbefalet som en anledning til nybesindelse på den del af det kristne håb, der er omtalt i Johs Åb.20... 

"dagens by 6-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Sorø

Sorøs våben.pngSorø ligger på Midtsjælland og har 7.845 indbyggere (2014). Navnet kommer af Sor Ø, da det oprindelige munkekloster lå på et landområde omkranset af sø og mose. Byen er i de ældste kilder benævnt Sor. Andre mener, at navnet er en afledning af det olddanske sør der betyder "dynd", men kan også have betydningen "dyndet ved søen". Byens indbyggere kaldes soranere. Byen ligger i et område med skove og adskillige søer, hvoraf Sorø Sø og Tuelsø er de største.

Sorø opstod som bebyggelse i år 1142, da stormanden Asser Rig grundlagde et benediktinerkloster for munke på stedet. Benediktinerne havde dog ikke succes med at drive klosteret, og derfor udskiftede stormandens søn, Biskop Absalon, denne munkeorden med cisterciensere, der havde gode evner som jord- og godsforvaltere. Det sydvestsjællandske Sorø Klostervoksede snart til Nordens største og rigeste klosterområde, hvilket foranledigede besøg af adskillige danske konger, bl.a. Christoffer 2., Valdemar Atterdag og Oluf 2., som alle ligger begravet i Sorø Klosterkirke den dag i dag. De mange kongebesøg gav Sorø megen anseelse i Middelalderen.

Klosterets status skulle dog snart ændre sig i en anden retning. Da Reformationen indtraf i 1536, var Sorø Kloster udelukkende et alderdomshjem for gamle og svagelige munke, og i forbindelse med den sidste munks død stiftede Frederik 2. i 1586 en kostskole på stedet for borgerskabets og adelens drenge, med navn "Sorø Lærde Skole" der senere skulle blive til Sorø Akademi. I 1638 fik byen købstadsrettigheder i forbindelse med, at Christian 4. oprettede et ridderakademi tæt ved skolen, hvor hans sønner skulle oplæres. Da forfatteren og digterenLudvig Holberg i 1700-tallet testamenterede sine ejendomme og det meste af sin formue til Akademiet, byggede man i 1747 de første selvstændige undervisningsbygninger.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi skal ikke forvente at blive mere og mere lig Jesus, hvis ikke vi vil følge hans eksempel og bruge meget tid sammen med Gud.
frit efter E. M. Bounds