E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
27 Feb 2013 22:24

Andagt til Kristi Himmelfartsdag.

Fra "I Guds hånd".
Andagt til den 4. maj.
Af Herbet Neimanas.

"Så tog han dem med sig ud, hen i nærheden af Betania, og han løftede sine hænder og velsignede dem"  Luk. 24:50. 

Det allersidste, Jesus gjorde, før han opløftedes til Himmelen, var at velsigne sine disciple. Hvilken smuk afsked! Sammen vandrede de ud til Betania. Undervejs talte de med hinanden, og Jesus sagde blandt andet til dem, at de skulle være hans vidner. De skulle prædike omvendelse til syndernes forladelse i hans navn. 


Til sidst stod de stille, for Jesus havde endnu noget vigtigt at meddele dem. Han lovede at sende Helligånden til dem, og de skulle blive i byen, indtil de blev  "Iført kraft fra det høje" Hvilken omsorg, og hvilket herligt løfte de fik! 

Så kom øjeblikket, hvor Jesus løftede hænderne og velsignede sine elskede venner. Og der står, at  " .. mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen"  Deres øjne fulgte ham. Det var på samme tid vemodigt og herligt. Så længe de kunne se ham, holdt han sine hænder oppe og blev ved med at velsigne dem. Og da de ikke længere kunne se ham,  "tilbad de ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde."  De var under Jesu velsignende hænder! 

Denne velsignelse gælder til alle tider og omfatter enhver, som tror på Jesus. Hvor er det stort, at vi dag for dag må leve under Jesu velsignende hænder. Det giver kraft og frimodighed til vandringen og til tjenesten. Som disciplene kan også vi gå til værket med glæde. 

Den kristne livskunst er at stå åben for velsignelsen ovenfra og række andre, hvad man selv har modtaget under de velsignende hænder
Emner
Jesus Kristus
"dagens by 6-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Sorø

Sorøs våben.pngSorø ligger på Midtsjælland og har 7.845 indbyggere (2014). Navnet kommer af Sor Ø, da det oprindelige munkekloster lå på et landområde omkranset af sø og mose. Byen er i de ældste kilder benævnt Sor. Andre mener, at navnet er en afledning af det olddanske sør der betyder "dynd", men kan også have betydningen "dyndet ved søen". Byens indbyggere kaldes soranere. Byen ligger i et område med skove og adskillige søer, hvoraf Sorø Sø og Tuelsø er de største.

Sorø opstod som bebyggelse i år 1142, da stormanden Asser Rig grundlagde et benediktinerkloster for munke på stedet. Benediktinerne havde dog ikke succes med at drive klosteret, og derfor udskiftede stormandens søn, Biskop Absalon, denne munkeorden med cisterciensere, der havde gode evner som jord- og godsforvaltere. Det sydvestsjællandske Sorø Klostervoksede snart til Nordens største og rigeste klosterområde, hvilket foranledigede besøg af adskillige danske konger, bl.a. Christoffer 2., Valdemar Atterdag og Oluf 2., som alle ligger begravet i Sorø Klosterkirke den dag i dag. De mange kongebesøg gav Sorø megen anseelse i Middelalderen.

Klosterets status skulle dog snart ændre sig i en anden retning. Da Reformationen indtraf i 1536, var Sorø Kloster udelukkende et alderdomshjem for gamle og svagelige munke, og i forbindelse med den sidste munks død stiftede Frederik 2. i 1586 en kostskole på stedet for borgerskabets og adelens drenge, med navn "Sorø Lærde Skole" der senere skulle blive til Sorø Akademi. I 1638 fik byen købstadsrettigheder i forbindelse med, at Christian 4. oprettede et ridderakademi tæt ved skolen, hvor hans sønner skulle oplæres. Da forfatteren og digterenLudvig Holberg i 1700-tallet testamenterede sine ejendomme og det meste af sin formue til Akademiet, byggede man i 1747 de første selvstændige undervisningsbygninger.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Jeg har så meget, der skal gøres, at jeg er nødt til at bruge flere timer i bøn hver dag før jeg overhovedet er i stand til at gøre det.
Martin Luther