E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
31 Oct 2017 21:48
Forfatter
Thomas Teglgaard

Jeg ser intet som helst positivt ved andre religioner, intet whatsoever, skriver forfatter Thomas Teglgaard 

Religion.dk har udfordret panelisterne med spørgsmålet: Peg på noget, du finder sympatisk ved en anden religion. Og på noget, du har svært ved at forlige dig med? Kristen læge og forfatter Thomas Teglgaard svarer: 

Jeg har ikke lyst til at kommentere direkte på andre religioner. Jeg opfatter al religion som alle vi menneskers bestræbelser på at finde tilbage til den Gud, som har skabt os, som elsker os, og som vi står til regnskab over for. Imidlertid spærrede han vejen for os; han satte ligefrem keruberne med flammesværd og det hele til at bevogte vejen tilbage. 

Hvorfor? Jo, fordi Gud er hellig og retfærdig, herlig og fuldstændig perfekt, og dér hvor han er, kan urenhed og synd ikke også være, ellers ville det ikke være Gud og Guds rige. 

I mødet med Gud går synderen til grunde, derfor smed Gud mennesket ud af Edens Have. Han kunne nemlig ikke bære tanken om, at vi også skulle række ud efter livets træ og leve evigt - som levende døde - det vil sige; adskilt fra Gud, og med ondskaben boblende i vores bryst, ville vi være aldeles uden håb. 

Resten af menneskets historie handler så om, hvordan man forsøger at famle sig frem til Skaberen; man bygger Babelstårnet, afgiver løfter, følger strenge regler og love, man bringer ofre, man slider og strider, tilbeder og lovsynger og så videre. 

Men, Gud greb ind; han sendte sin søn, Jesus, for at opsøge og frelse det fortabte menneske, og ved troen på ham tilregnes vi hans retfærdighed og har fællesskab med Gud og skal arve Guds rige sammen med hans søn, Jesus. 

Altså er religion noget ganske andet end frelsende tro. Religion handler om, hvordan vi når Gud; frelsende tro, det vil sige at tro på Jesus, handler om, at Gud har gjort alt for os. Dermed også antydet, hvad jeg mener om andre religioner: De er løgn, fostret af Djævelen og menneskets indbildske tanker. 

Det er bedst at tro på Jesus 

Jeg ser intet som helst positivt ved andre religioner, intet whatsoever! Dog skal dette med: Jeg respekterer fuldt ud, at der findes andre religioner, og jeg kræver ikke af andre, at de tror det samme som mig. 

Det nemmeste ville da også være at lade, som om alt muligt andet (og så kan man kalde det islam, buddhisme, hinduisme eller noget helt tiende - jeg er ligeglad!) er lige så godt som at tro på Jesus. Det er bare ikke sandt. 

Derfor tillader jeg mig også at fortælle mine omgivelser (og her skrive det), at der ikke findes nogen anden mulighed for frelse end ved at tro på Jesus som Guds søn og verdens Herre, vores frelser og eneste håb. 

Jeg tillader mig med andre ord at missionere, fordi sandheden ikke er relativ. Enhver er ikke salig i sin tro, i hvert fald ikke hvis troen ikke er tro på Jesus. 

Al anden religion er under Guds vrede 

Jeg tillader mig at missionere, fordi al anden tro er løgn fra ende til anden. Og jeg respekterer, at andre ikke tror det samme som mig, ikke vil høre på mig, ikke vil tage imod evangeliet. 

Og jeg forstår det sådan set også, for når man fra barnsben af har hørt noget andet end sandheden, hvor modbydeligt opfatter man det så ikke, når nogen pludselig kommer og siger, som jeg gør nu: "Tro på Jesus, så skal du blive frelst fra dine synder og få adgang til Guds rige"

Al anden tro hører under kategorien "religion", og er under Guds vrede. Og jo, jeg kan godt selv fornemme, hvordan det må lyde for den, der tror noget andet. Men, det gør det ikke mindre sandt. 

Thomas Teglgaard er læge og forfatter og panelist ved religion.dk. - se evt.  Læserdebat

(Af Thomas Teglgaard - bragt på  www.religion.dk)
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Du kan gøre mere end at bede, efter at du har bedt; men du kan aldrig gøre mere end at bede, før du har bedt.
A.J. Gordon