E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Oct 2017 22:49
Forfatter
Jakob Kristensen

Hvad er synd mod helligånden?

Synd eller bespottelse mod Helligånden er et emne, der har været oppe mange gange, og noget som har skabt frygt hos rigtig mange kristne. Findes der virkelig en synd, der ikke kan tilgives og endnu vigtigere, har du begået den synd?

Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.«
Mark. 3, 28-29

Findes der virkelig utilgivelig synd?

Ja! – og nej. Teksten i Markus har en dobbelthed. Jesus starter med at sige, at “alt skal tilgives menneskenes børn”, uanset om det er synd eller bespottelse og uanset hvor meget.
Betegnelsen menneskenes børn betyder ikke, at tilgivelsen kun er forbeholdt børn, det er blot en betegnelse for menneske – ligesom Jesus ofte betegnes som menneskesønnen.

Men lige efter Jesus har sagt, at alt kan tilgives, så kommer den efterfølgende sætning: “Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyld i en evig synd.” Så ja, der findes én synd, der ikke kan tilgives.

Har du syndet mod Helligånden?

Mange frygter eksempelvis, at hvis man har været frustreret og skældt Gud, Jesus og Helligånden ud eller lignende, så har man syndet mod Helligånden. Men læser vi Bibelen, ser vi gentagne gange folk skælde Gud ud, bl.a. David i Salmernes Bog. Det er altså ikke det samme som at bespotte Helligånden.

Det ser vi direkte i parallelberetningen i Mattæusevangeliet.

Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse …
Matt 12, 32

Nogle kan også frygte, at det er synd mod Helligånden, ikke at bekende sig som kristen over for sin omgangskreds. Men dette er ikke tilfældet. 

Helt konkret ser vi det også ved både Paulus og Peter i Bibelen. Paulus fik tilgivelse for at forfølge og henrette kristne, og Peter fik tilgivelse for at benægte Jesus tre gange, mens Jesus var under forhør, i ypperstepræstens gård.

Men hvad er bespottelse af Helligånden så?

Helligåndens opgave

For at finde ud af det er vi nødt til at kende Helligåndens formål og opgave.. Det fortæller Jesus os i Johannesevangeliet:

Og når han [Helligånden] kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.
Joh 16, 8-11

Helligåndens opgave er altså blandt andet, at overbevise os om synd, og at vi derved har brug for Jesus. Det er netop her, vi finder essensen af, hvad Jesus sagde i Markusevangeliet.

Der findes altså én utilgivelig synd, nemlig ikke at være bevidst om eller bekende sin synd.

Da Jesus døde på korset, sonede han al vores synd, uanset hvad vi gør, og hvor meget vi gør det, så har Jesus allerede sonet det. Det er gjort en gang for alle på forskud.

Men Gud har givet os en fri vilje, til at vælge ham til eller til at vælge ham fra, og vælger vi ham fra, ja så vælger vi også hans frelse fra, og det lader os stå tilbage med al vores synd – uden tilgivelse.

Konklusion

Synd mod Helligånden er altså ikke en enkeltstående begivenhed eller en fejltagelse, det er et valg, valget hvor du vælger Jesus fra og ikke ønsker tilgivelse for din synd – det er der ingen tilgivelse for, hverken i dag eller på den nye jord. Men vælger du at vende dig mod Jesus og bekende din synd, ja så synder du ikke mod Helligånden og behøver ikke frygte det.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende."
Jesus (Luk 10,41-42)