E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Sep 2017 00:54
Forfatter
A. A. Allen

Fjern grunden for manglende bønnesvar

af A. A. Allen, helbredelsesevangelist

1.Joh. 3 21-22 "I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, der er ham velbehageligt"! 

Dette er Gudstroens formel. Før du kender til denne betingelse og opfylder den, kan du ikke tro. Du skal være overbevist om, at Gud kan helbrede, men du kan kun håbe på at han vil, for han har ikke lovet, at helbrede dig, hvis du lever i synd og under fordømmelse. Guds kraft kan helbrede og frelse ethvert menneske. Men han har kun lovet, at helbrede dem, som holder hans bud. Dem som går i hans fodspor. Dem som tror på ham og hans sandhedsord. 

Fordømmelse er uden tvivl den største hindring for, at et menneske kan modtage levende tro, som virker. Jeg vil nævne et par af de ting, som bringer fordømmelse over en kristen og som derved hindre mirakel-troen. Jeg vil minde læseren om, at al ulydighed, ugudelighed, uhellighed er en hindring for tro. 

Peter belærer i sit brev mand og hustru om hvordan de bør leve sammen 1. Pet. 3, 1 og 7 "Ligeledes skal i hustruer underordne jer under jeres mænd, så også de mænd, der ikke vil lyde ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers færd. - Ligeledes skal i mænd leve med forstand sammen med jeres hustruer som med en svagere skabning og vis dem ære som dem, der også er medarvinger til livets nådegave, for at jeres bønner ikke skal hæmmes"!

Ubibelske forhold i hjemmet er ofte en hindring for tro. Men ubibelske holdninger til vor næste kan også være en stor hindring for tro. Mark. 11, 24-25 "Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om - tro, at I har fået det, så skal I få det - og når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget imod nogen, for at jeres fader, som er I himlene, også kan tilgive jer jeres overtrædelser". 

Mange kristne lever under konstant fordømmelse, fordi de nægter, at betale den tiende, som tilkommer Herren 3 Mos. 27-30 "Al tiende af landet, både af landets sæd og træernes frugt, tilhører Herren, det er helliget Herren". De ved at Bibelen lærer os, at vi skal betale tiende, at en tiendedel af deres indtægt skulle gå til menigheden og dens behov. Alligevel nægter mange kristne, at adlyde Guds ords lys og mange af disse såkaldte kristne står i helbredelseskøen. Gud kalder dem tyve, Mal. 3-8. Hvis du stjæler fra Gud, skal du ikke regne med, at han helbreder dig, før du kommer og beder ham om tilgivelse og omvender dig og betaler tiende. 

Det er sandt, at loven taler om tiende, men tienden er ældre end loven, og Guds løfter og forjættelser er stadig sande. Mal. 3-10 "Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad I mit hus, sæt mig på prøve dermed, siger Hærskarens Herre, om jeg da ikke åbner eder himlens sluser og udøser velsignelse over eder I overmål". 

En anden hindring for mirakeltro, finder vi i Jak. 5-16 Bekend derfor jeres synder for hverandre, og bed for hverandre, for at I må blive helbredt"! Mange ser efter alle andres fejl og mangler, men glemmer deres egne. Hvis man har denne holdning, skal man ikke regne med Åndens gave til tro. Kun ganske få mennesker tør sige, at de er fejlfri, men når det så kommer til, at de skal bekende deres synder for hverandre, er der sjældent en eneste synd, som de ønsker, at bekende. 

Der er mennesker som efter bedste evne har ransaget sig selv og dog ikke modtaget mirakeltroen og derfor ikke blevet helbredt. Disse personer skal efter Jak.5-14 kalde menighedens ældste til sig og under bøn og ransagelse finde grunde til den manglende helbredelse. Når så Guds lys har afsløret fejlen i vedkommendes liv, skal han bekende grunden og alle skal bede om tilgivelse for fejlen. Så på grund af de retfærdiges bøn og de ældste, som er blevet kaldt sammen, på deres tro vil satan blive drevet væk og en dobbelt sejr er vundet, nemlig over både sygdom og synd. 

De som hører bekendelserne må huske på, at de har tavshedspligt til ikke at tale med andre end Gud om det de har hørt. Uvillighed til at bekende synder er som ofte et udtryk for uvillighed. til at afstå fra dem. Det kan også være en mistillid til Guds løfter om udfrielse. Uvillighed er en af de største hindringer for levende tro. 

Gud har advaret os om, at der i de sidste dage, skal være nogle, som har gudsfrygts skin, men fornægter Guds kraft. 2 Tim. 3-5. Dette er sagt til og om de kirker, som gør meget I gudsfrygt, altså holder på formerne og dogmerne. Istedet for at se på menneskenes hjerteslag om de er overgivet, født på ny, ser de på resultater, nemlig om de er medlem i kirken. Medlemsskab af en kirke kan ikke ændre et eneste hjerte. Jesus sagde til et af disse religiøse mennesker, som kom til ham med sine læresætninger og selvretfærdighed Joh. 3 -7 "Hvad der er født af kød, er kød og hvad der er født af ånden, er ånd. Du må ikke undre dig over, at jeg sagde til dig, I må fødes på ny"! 

Der er kirker, som vil acceptere en del af Guds kraft, nemlig den del, som hører frelsen til, men så heller ikke mere. De tror på det skriftsted, hvori der står: Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst. Mark. 16-16. Men de tror ikke på det, som står i vers 17 og 18, og disse tegn skal følge dem, der tror, i mit navn skal de uddrive onde ånder, de skal tale med nye tunger, de skal tage på slanger, og hvis de drikker dødbringende gift, skal det ikke skade dem, på syge skal de lægge hænder og de skal blive raske! 

Disse mennesker samles i deres kirker, synger gudelige sange, hører på prædiker, beder kønne bønner og deler nadveren. Udadtil er de gode kristne. Verden ser på dem, som en kirke. Men de fornægter kraften, som Guds søn har givet til sin menighed. I de samme vers, hvori der fortælles om sådanne mennesker, står der også om, hvordan vi skal forholde os til dem. 2 Tim. 3-5 "De har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft. Dem skal du holde dig fra"! 

Mange modtager ikke helbredelse, fordi de ikke vil lytte til Guds ords advarsler om, at blive religiøst smittet. De har modtaget en "smule" tro, men istedet for, at opsøge dem som virkelig praktiserer troslivet, og som kan hjælpe dem videre på troens vej, ja, da forbliver de i de forsamlinger og kirker, som ikke tror på Guds kraft, ja, som endda ofte åbenlyst fornægter den. 

Din personlige tro har en ligeså stor chance for at overleve under disse omstændigheder, som ild har mulighed for at brænde i et glas vand. Gud har ikke kaldt dig til at blive i sådan en kirke eller forsamling. 
Gå ud fra forsamlingen, for de har vendt det døve øre til sandheden, og vil lokke dig væk også, hvis du bliver i deres midte. 

Ransag skrifterne. Byg din tro på Guds ord og kom så i den kirke, hvor ordet praktiseres. Ransag dit hjerte, giv slip på de hindringer, som er i dit liv, så du kan komme frem for Gud uden fordømmelse i dit hjerte. Gud har lovet at helbrede dem, som beder i tro uden at tvivle, kaldt dig til at forblive i en sådan kirke eller forsamling. Gå ud fra forsamlingen, for de har vendt det døve øre til sandheden, og vil lokke dig væk også, hvis du bliver I deres midte.

 

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis to personer mødes for at bede, så vil der være tre. Og hvis tre personer samles til bøn, så vil der være fire. For der vil altid være en mere end dem, du kan se.
S. D. Gordon