E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Sep 2017 00:24
Forfatter
Watchman Nee

Et liv i følelser


af Watchman Nee

Et udskrift fra Watchman Nee's bog: "The Spiritual Man," udgivet i Kina d. 4. juni 1927 

En fare kan dukke op for dem, som lever på det følelsesbetonede i stedet for ved Ånden gennem viljen: de kan blive bedraget af Satan. Dette er en sag, som vi bør oplyse os selv om. Satan er dygtig til at efterligne de følelser, som kommer fra Gud. Hvis han, med diverse arter af følelser, prøver på at forvirre kristne som stræber efter at vandre helt og fuldt efter Ånden, hvor meget mere vil han så ikke lave sine numre med dem, som ønsker at følge deres følelser. I deres jagt på det emotionelle falder de direkte i Satans hænder, for han fryder sig over at forsyne dem med alle slags følelser, som de anser for at være fra Gud. 

Den ondes ånd er i stand til at gøre folk opstemte eller nedtrykte. Når et menneske først er forført til at acceptere satan-tildelte følelser, så har dette menneske ladet Satan få foden indenfor i sin sjæl. Det vil gå videre med at blive narret yderligere, indtil Satan har opnået kontrol over næsten alle dets følelser. Undertiden vil Satan endog få det til at opleve overnaturlige følelser såsom rysten, elektriseren, frysen, det at man er ved at strømme over, svæven i luften, en ild, som brænder fra top til tå og som fortærer al urenhed osv. Når nogen er blevet forført i så vid udstrækning, begynder hele hans væsen at trives på følelser, viljen bliver totalt lammet, og intuitionen bliver fuldstændig indespærret. Han lever helt og holdent i det ydre menneske; hans indre menneske er fuldstændig bundet. På dette stadium følger han Satans vilje i næsten alt, for fjenden behøver kun at forsyne ham med nogle særlige følelser for at lede ham til hvad som helst, han måtte ønske, at han skal gøre. Tragedien er, at den troende ikke er klar over, at Satan laver numre med ham: Han betegner i stedet for sig selv som mere åndelig end andre, fordi han har sådanne overnaturlige oplevelser. 

Overnaturlige fænomener som dem beskrevet ovenfor, skader mangen en kristens åndelige liv på det forfærdeligste i dag. Utallige af Guds børn er faldet i denne grøft. De anser disse overnaturlige tildragelser - som giver dem en fysisk følelse af Andens kraft; og får dem til at være glade eller bedrøvede, varme eller kolde, leende eller~grædende; og som giver dem syner, drømme, stemmer, indre brande, og selv de mest uudsigelige vidunderlige fornemmelser - for ganske bestemt at være givet af Helligånden, og således repræsentere det højeste en kristen kan opnå. De er ikke i stand til at se, at disse tildragelser kun er den ondes værk. De ville aldrig drømme om, at den ondes ånd lige så vel som Helligånden, er i stand til at udføre et sådan værk. De er totalt uvidende om, at Helligånden virker i menneskets ånd. Alt, hvad der bevirker følelser i legemet, kommer ni gange ud af ti gange fra den ondes ånd. Hvorfor er så mange gået i denne fælde? Simpelthen fordi de ikke lever i Anden, men holder af at leve på deres følelser! Følgelig giver de den onde magt lejlighed til at lave sine numre. De kristne må lære at fornægte deres følelsesbetonede liv, for ellers vil de give fjenden lejlighed til at bedrage dem. 

Lad os alvorligt advare ethvert Guds barn mod at tage notits af sine legemlige følelser. Vi bør aldrig tillade nogen ånd at skabe en eneste følelse i vort legeme mod vores vilje. Vi bør ikke tro på nogle af disse fysiske fornemmelser. I stedet for at følge dem burde vi forbyde dem, for de udgør fjendens grundlæggende bedrag. Vi bør alene følge intuitionen i dybet af vort væsen. En omhyggelig undersøgelse af en kristens liv på følelser, kan afdække det underliggende princip i et sådant liv - hvilket er intet andet end: "for selvets skyld". Hvorfor er frydefulde fornemmelser så eftertragtede? På grund af selvet. Hvorfor er den ufrugtbringende periode så afskyet? Igen på grund af selvet. Hvorfor søge legemlige følelser? Selvet! Hvorfor ønske overnaturlige oplevelser så brændende? Selvet igen. Ah, må Helligånden åbne vore øjne, så vi ser, hvor fuldt af selvet et såkaldt "åndeligt" liv på følelser er! Måtte Herren vise os, at når vi er fyldte med jublende følelser, er vort liv stadig centreret om selvet. Det er kærlighed til det selvbehagelige! Om et åndeligt liv er virkeligt eller et falsum, kan ses af den måde, hvorpå vi behandler selvet.

"dagens by 6-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Sorø

Sorøs våben.pngSorø ligger på Midtsjælland og har 7.845 indbyggere (2014). Navnet kommer af Sor Ø, da det oprindelige munkekloster lå på et landområde omkranset af sø og mose. Byen er i de ældste kilder benævnt Sor. Andre mener, at navnet er en afledning af det olddanske sør der betyder "dynd", men kan også have betydningen "dyndet ved søen". Byens indbyggere kaldes soranere. Byen ligger i et område med skove og adskillige søer, hvoraf Sorø Sø og Tuelsø er de største.

Sorø opstod som bebyggelse i år 1142, da stormanden Asser Rig grundlagde et benediktinerkloster for munke på stedet. Benediktinerne havde dog ikke succes med at drive klosteret, og derfor udskiftede stormandens søn, Biskop Absalon, denne munkeorden med cisterciensere, der havde gode evner som jord- og godsforvaltere. Det sydvestsjællandske Sorø Klostervoksede snart til Nordens største og rigeste klosterområde, hvilket foranledigede besøg af adskillige danske konger, bl.a. Christoffer 2., Valdemar Atterdag og Oluf 2., som alle ligger begravet i Sorø Klosterkirke den dag i dag. De mange kongebesøg gav Sorø megen anseelse i Middelalderen.

Klosterets status skulle dog snart ændre sig i en anden retning. Da Reformationen indtraf i 1536, var Sorø Kloster udelukkende et alderdomshjem for gamle og svagelige munke, og i forbindelse med den sidste munks død stiftede Frederik 2. i 1586 en kostskole på stedet for borgerskabets og adelens drenge, med navn "Sorø Lærde Skole" der senere skulle blive til Sorø Akademi. I 1638 fik byen købstadsrettigheder i forbindelse med, at Christian 4. oprettede et ridderakademi tæt ved skolen, hvor hans sønner skulle oplæres. Da forfatteren og digterenLudvig Holberg i 1700-tallet testamenterede sine ejendomme og det meste af sin formue til Akademiet, byggede man i 1747 de første selvstændige undervisningsbygninger.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Tro er billedlig talt at sætte bilen i gear, men når du af en eller anden grund ikke magter denne tro, så kan du ikke køre bilen fremad. Det sker for os alle sammen. Dog skal du ikke gå i panik og skifte over i bakgearet. Lad bilen i stedet køre i tomgang. Tillid er, når vi ikke magter at køre, men alligevel accepterer at blive stående i situationen.
frit efter Richard J. Foster