E-mail: admin@tro.dk

Fra Sand.omvendelse.dk
30. november 2013. 
Af René Vester.

Evangeliet er Verdens vigtigste budskab, da dette budskab kan ændre et menneskes retning fra evig fortabelse i Helvede til evigt liv hos Gud i Himlen. Derfor er det også vigtigt at få Evangeliet formuleret, så det er Bibelsk korrekt og forståeligt. 

En forkert beskrivelse af Evangeliet kan få skæbnesvangre konsekvenser, da det kan betyde, at folk bygger deres liv på en forkert forståelse. Men hvad er det så, som er vigtigt at have med i en præstentation af Evangeliet? 

Det vil jeg svare på i dette indlæg, men læg særlig mærke til slutningen også, for at undgå misforståelser omkring, hvad Evangeliet mindst skal indeholde. For der har jeg en vigtig opsamling. 

Fem elementer bør være naturlige og centrale i Evangeliets forkyndelse. Hvis man tager en af dem ud, og aldrig prædiker over den, så har man et ufuldstændigt Evangelium. 

1. Gud er en Hellig og retfærdig Gud
En beskrivelse af Gud, som ikke kun siger: "Gud er kærlighed", men også peger på de andre sider af Guds karakter. At vide at Gud er Hellig og retfærdig, er vigtigt for at kunne forstå de næste to punkter. 

At Gud er retfærdig betyder, at Han er nødt til at dømme uretfærdighed, da Han også er dommer. At Gud er Hellig betyder, at Han ikke tåler synd, og at vi derfor ikke kan komme til Gud pga vores synd. 

"De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed." Rom 10:3. 

"Dette siger Gud Herren: Jeg kommer over dig, Sidon, jeg viser min herlighed på dig. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer straf over dig og viser min hellighed på dig." Ez 28:22. 

2. Mennesket er syndigt og er ikke i stand til i egen kraft at blive god nok i Guds øjne
En ting er, at man taler om synd, men mange prædikanter minimerer syndens konsekvenser, og gør dermed den fejl, at folk ikke kan se, hvorfor de har brug for at omvende sig. 

For hvis synd ikke betyder så meget, så er det sikkert ikke så galt. Derfor er det vigtigt at vise,  hvorfor synd er alvorligt i Guds øjne, og at da vi skal stå til regnskab overfor Gud, har vi grund til selv at tage synd alvorligt, og erkende at vi er skyldige. 

"For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud." Rom 3:23.

"Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt." 1 Mos 6:5.

3. Gud vil en dag dømme alle døde og levende
En dag kommer dommens dag, og det er interessant at læse forkyndelsen fra folk som Johannes Døberen, Jesus selv og Paulus. For i deres forkyndelse er den dom central. 

Selv da Paulus står foran Felix og er i fangenskab, advarer han imod den kommende dom. 

"Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.«" Ap.G. 24:25. 

Paulus var mere interesseret i at give Felix hele Evangeliet, end et halvt Evangelium, selvom han godt vidste, at det at tale om den kommende dom, kunne betyde, at Felix ikke ville høre mere. 

Jesus var for resten den i Bibelen, der advarede mest imod den kommende dom, og som kendte betydningen af dette. 

Hvis vi læser brevene i Det nye Testamente ser vi også, at Jesus ikke kun er frelser, men også dommer. 

"Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige." 2 Tim 4:1.

4. Nødvendigheden af Jesu stedfortrædende død
At Jesus tog på sig den vrede, den straf, som ellers ville blive sonet af mennesket selv, er kolossal vigtigt. Hvis ikke man forstår, hvorfor Jesus døde på Korset, har man ikke forstået Evangeliet. 

Hvis man påstår, at Jesu død på Korset bare var symbolsk eller viser, at vi skal igennem hårde ting, før vi får succes eller lignende fortolkninger, så er det ikke Evangeliet, man har hørt. 

Jesus Kristus blev knust af Guds selv, for at vi kunne undgå den straf, som vi ellers skulle have - en straf, som er retfærdig vel at mærke, fordi vi ifølge punkt 3 er forbrydere, der har overtrådt Guds hellige lov. 

"Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder." Esajas 53:5.

5. Kaldet til omvendelse
Som Peter afslutter sin pinseprædiken med, så skal vi omvende os for at få del i Guds nåde, som Han giver til enhver, der omvender sig til Ham. 

"Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave." Ap.G. 2:38. 

Omvendelsesbudskabet er ligeså centralt som de fire andre punkter, for hvis man nøjes med de fire første, og ikke bliver omvendt, så er man ikke født på ny. Samtidig er der ikke nogen grund til at omvende sig, hvis man ikke har hørt de første fire punkter. 

Det også interessant at iagttage, at ifølge Mattæus og Markus så er det budskab, Jesus starter sin tjeneste med, netop "Omvend jer for Himmeriget er kommet nær". 

Det store spørgsmål er så: Er det nødvendigt at komme ind på alle fem punkter i en prædiken? Nej, det er det ikke. Vi ser heller ikke i Det nye Testamente, at alle fem punkter er til stede hver gang. 

Men vi ser til gengæld, at alle fem punkter er helt naturlige og ganske centrale i Bibelen.  Og netop fordi de er naturlige og centrale for den forkyndelse, vi finder i Bibelen, skal Kirken i dag også have disse elementer som helt normale elementer i forkyndelsen. 

Nogle gange kommer man til at fokusere mere på nogle af elementerne end de andre. Men hvis der er nogle af dem, man nærmest ikke kommer ind på, så har man at gøre med en mangelfuld forkyndelse af Evangeliet. 

Men hvad så med de Kirker, der aldrig taler om den kommende dom, eller ikke viser at synd er forbrydelse imod Gud, og at syndens løn er døden? Det spørgsmål kunne jeg forestille mig nogen komme med nu. 

Det er meget enkelt. De Kirker prædiker ikke et tilfredsstillende Evangelisk budskab, men noget, der er udvandet, og som ikke virker. Det samme er tilfældet for de Kirker, der ikke prædiker over Guds hellighed og retfærdighed, for det har ligeså stor betydning. 

Det betyder ikke, at der så ikke kan være nogen, der bliver frelst de steder. Det kan ske. Folk bliver nogle gange frelst i de mest elendige Kirker. Men det skal jo ikke bruges som en undskyldning for at prædike dårligt. Det viser blot Guds storhed og magt. 

Men prøv at tænke på, hvor mange flere, der ville blive frelst, hvis man faktisk prædikede et fuldt evangelium, fordi Guds velsignelse så ville være stærkere tilstede. 

Det kan godt være, der ville komme færre i Kirkerne (i første omgang), men det ville betyde, at en langt større del af dem, der kom, ville være Kristne, og kom for at høre Guds Ord. Og dertil ville de folk, de tog med i Kirke, faktisk høre Evangeliet, når de så kom. Ville det ikke være at foretrække fremfor den standard, man har så mange steder i dag?
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Når vi beder, lægger vi billedlig talt togspor, hvorpå Guds kraft kan nå frem til verden. For hans kraft er som et mægtigt lokomotiv med en uimodståelig kraft, der dog afventer de togspor, som vores bønner lægger.
Watchman Nee