E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
18 Jul 2017 19:47
Emner
Helvedet
Forfatter
René Vester

Af René Vester. 

Helvede, er det ikke bare noget man brugte til at skræmme folk med i middelalderen? 

Tja, det er rigtigt nok, at mange har brugt Helvede til at skræmme folk, så man bedre kunne få dem til at underordne sig konger og præster. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Helvede ikke eksisterer. 

For at finde ud af om Helvede findes, og hvem der ender der, er vi nødt til at gå til Bibelen og finde ud af, hvad den siger. 

Jesus talte meget om Helvede 
Den person i Bibelen, der taler mest om Helvede, er faktisk Jesus. Hvis man læser de fire Evangelier, finder man ud af, at Jesus talte rigtig meget om Helvede. I Mattæusevangeliet taler Han oven i købet mere om Helvede end om Himlen. 

"Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede." (Matt 5:29) 

Dette Bibelvers viser meget klart, at når Jesus talte om Helvede, så var det for at advare os. Det var ikke nødvendigvis for at skræmme os, men for at vi måtte forstå, at medmindre vi vender om fra vores eget liv, så er det kun den evige fortabelse, vi har i udsigt. Og eftersom vi alle skal dø, er det vigtigt at finde ud af, hvor man ender, når man dør. 

"Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?" (Matt 23:33) 

Dette sagde Jesus til Farisæerne, og det er faktisk bemærkelsesværdigt, eftersom Farisæerne blev anset for at være de mest hellige i det Jødiske samfund. Problemet var ikke, at de var Farisæere, (der var nemlig også nogle Farisæere, der valgte at tro på Jesus). 

I stedet for var deres problem, at de syntes, de var gode nok i sig selv. Men ingen har fortjent at komme i Himmelen, for der står i Rom 3.23, at "alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud", og derfor fortjente disse hellige Farisæerere også Helvede. 

Hvem kommer så i Helvede? 
Ja, i princippet så burde alle mennesker komme i Helvede. Men sådan er det heldigvis ikke. Men der er mange, der ender der, hvilket er det mest forfærdelige sted at være overhovedet. Hvordan der er i Helvede, bliver forklaret lidt senere. "Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige." (1 Kor 6:9-10) 

Ingen uretfærdige kommer i Himlen, siger Paulus, efterfulgt af en forklaring på, hvem der er uretfærdig. Det vil sige, at de uretfærdige kommer i Helvede i stedet for. Der er nemlig kun to steder, man kan ende, når man dør. Der er nogle, der mener, at det er nok at tro på Jesus og så alligevel leve i synd. Men Skriftstedet viser tydeligt, at det ikke kan lade sig gøre. 

Men hvem kan så blive frelst? 
Vi kan få vore synder tilgivet, hvis vi vender om fra vort syndige liv. Læg mærke til, hvad Paulus skriver i det næste vers. "Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd." (1 Kor 6:11) 

Der var altså nogle af dem, der havde levet i synd, men sådan levede de ikke mere. De havde med andre ord vendt om, og fået tilgivelse for deres synder ved at tro på Jesus. 

Hvordan er der så i Helvede? 
En ting er helt sikkert, der er ulideligt varmt i Helvede. Det står der indtil flere steder i Bibelen. Men der er heller ingen vand, så folk der er der, er ulideligt tørstige (se Luk 16:19-31), men de skal aldrig få vand at drikke igen. 

Der er ingen udvej fra Helvede. Når man først er kommet dertil, så er der ingen vej tilbage, hvilket bringer os til næste punkt. Helvede er for evigt og altid. Det holder aldrig op, og der er ingen hvile i Helvede. Så selvom man bliver træt, så vil der aldrig nogensinde være hvile. "Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile". (Åb 14:11) 

Helvede er det mest forfærdelige sted for et menneske at ende. De, der ender der, vil i al evighed forbande den dag, de blev født. De vil forbande alle de gange, de hørte Evangeliet om Jesus Kristus og sagde NEJ til det, fordi de havde nok i sig selv. De vil mindes alle de gange, hvor de havde muligheden for at vende om fra deres synder og alligevel valgte at leve i mørke. 

Der er intet godt i Helvede. Der er ikke noget at lave, der er ingen fællesskab i Helvede, og der er ingen nydelse overhovedet. 

Hvordan kan en kærlig Gud sende folk i Helvede? Det forstår jeg ikke 
Lad os få en ting på det rene. Gud ønsker ikke, at nogen skal dømmes til evig ild i Helvede. Derom er Bibelen meget klar. Det mest kendte Skriftsted for dette er Joh 3:16: "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv". 

Så Gud sendte altså sin Søn, så vi kunne undgå at gå fortabt og i stedet for få evigt liv. Men det er ikke ensbetydende med, at alle kommer i Himlen - sådan som nogen fejlagtigt prædiker. For hvis vi læser de vers, der kommer bagefter, opdager, vi at Verden er dømt i forvejen. 

"For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud". (Joh 3:17-21) 

Det vil sige, at vi alle er dømt, medmindre vi vælger at omvende os og følge Jesus. Men, siger du måske, der stod jo i vers 16, at det er nok at tro på Ham. Ja, det stod der, men du må forstå, at det at tro på Jesus Kristus indebærer, at du tror på, at det Han siger er sandt. Og Han siger, at vi skal vende om fra vore synder, hvis vi vil undgå den kommende dom. 

Guds kærlighed ligger i, at da vi alle var fortabte, tænkte Gud, jeg vil frelse dem, der vil frelses. Dem, der vil frelses, skal følge min Søn, og dem, der ikke vil frelses, må følge sig selv eller hvem, de vil. 

Gud kunne godt have ladet os alle gå fortabt, men Hans kærlighed ligger i, at Han selv valgte at blive menneske og dø på et Kors for vores skyld, så at vi kunne undgå den selv samme Guds vrede. 

Er du i tvivl om dette virkelig kan være rigtigt? 
Så må du finde ud af, hvad Bibelen siger. Start med at læse Det Nye Testamente. Find ud af, hvad Jesus siger, og hvis du når frem til samme konklusion, så find ud af, hvorhenne du vil være i evigheden.
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Følg altid enhver tilskyndelse til at bede! Gør dette til en fast og sikker regel: Adlyd enhver tilskyndelse til bøn!
Martyn Lloyd-Jones