E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Jun 2014 14:22
Emner
Helbredelse
Forfatter
Henri Nissen

Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen advarede i sommernummeret imod kemo-behandling.
Nu viser ny forskning, at behandlingen også kan medføre en slags modstandskraft i cellerne,
så kræften kommer værre tilbage. Til gengæld er det ikke sandt, at kun 2 pct. overlever.- Det er en svær opgave at formidle det rigtige på den rigtige måde, så ingen mister håbet, indrømmer Carsten Vagn-Hansen.

Gavner kun 2 pct.Før sommerferien bragte vi et stort interview, hvor han bl.a. udtalte:
?Men hvis vi tager 5-års-reglen, så er det kun mellem 1½ og 2 pct. af dem, der har fået kemoterapi, der er i live fem år efter??
For en sikkerheds skyld spurgte vi igen - også skriftligt. For det er naturligvis en alvorlig besked for mennesker, der er under kræftbehandling.
Imidlertid byggede de 1½-2 pct. heldigvis på en misforståelse.

De 2 pct. stammer fra en australsk undersøgelse fra 2004, bygget på data fra 1999.
(The contribution of cytotoxic chemotherapy to 5-year survival in adult malignancies. By Morgan G, Ward R, Barton M., Department of Radiation Oncology, Northern Sydney Cancer Centre, Royal North Shore Hospital, Sydney, NSW, Australia.)
Ud af 154.971 kræft-patienters sygejournaler viste kun 3.306, at deres overlevelse efter 5 år alene kunne tilskrives kemoterapien. Det svarede til 2.3 pct. i Australien, mens tallene for USA var 2.1.
Man kan altså ikke konkludere, at 98 pct. ikke overlever 5 år, men at kemo-terapien åbenbart har en meget begrænset virkning.
Faktisk overlevede ca. 60 pct. i Australien de første 5 år efter at have fået konstateret kræft. Men altså ikke på grund af kemoen.
Men der er stor forskel på virkningen på de forskellige kræftformer - som Vagn-Hansen også gjorde opmærksom på i artiklen.
- På nogle få, specielt ondskabsfulde kræftformer, har kemoterapi en udmærket virkning. Ved testikelkræft hos mænd og ved en speciel form, hvor kvinders moderkage degenereres til en kræftsvulst, har kemo en virkning. Og ved leukemi-ramte børn har man også en udmærket virkning, indrømmer radiolægen, men tilføjer: 
- I langt de fleste tilfælde er det en helt unaturlig og forkert måde at bekæmpe kræft på.

Bedre uden?

Læge Carsten Vagn-Hansen mener ifølge artiklen, at vi i stedet skal satse på at opbygge kroppens imunforsvar med naturlige kostmidler.
Når man ikke har ret mange tal for, hvor mange der ville overleve, hvis de valgte IKKE at modtage kemoterapi, skyldes det, at langt de fleste følger lægernes råd og får kemoterapi - selv om virkningen er så ringe.
Og der forskes ikke ret meget i andre behandlingsformer - eller i slet og ret at opbygge kroppens imunforsvar, som foreslået af Vagn-Hansen.
Og nu er der så netop kommet et nyt aspekt til.

Kemo sætter gang i kræftsvulsterne

En helt ny undersøgelse viser, at kemoterapien kan være årsag til, at kræften vender endnu værre tilbage efter først at være blevet slået ned. 
Det viser sig, at kemoterapi skader sunde celler og forårsager, at de udskiller et protein, der accelererer væksten af ??kræftsvulster, viser en helt ny undersøgelse fra USA. 
Dette protein, som kaldes WNT16B, optages af nærliggende kræftceller og får dem til at ?vokse, invadere, og vigtigere, modstå efterfølgende behandling,? siger Peter Nelson fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle ifølge Natural News. Han er medforfatter af undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine.
Dette protein forklarer, hvorfor kræftsvulster vokser mere aggressivt efter kemoterapi behandlinger. 
Resultaterne af undersøgelsen blev bekræftet, når det gjaldt prostatakræft, brystkræft og kræft i æggestokkene. 
Opdagelsen af, at kemoterapi giver bagslag ved at accelerere kræftsvulster i at vokse, karakteriseres som ?fuldstændig uventet? af forskerne.
En ?kemisk? løsning kan være at give en mindre giftig dosis, en anden mulighed er at finde et stof, der hindrer det nævnte protein i at virke. Hvis man altså fortsat vil bruge ?kemisk krigsførelse? mod kræften.

Kommentar:

Man kan altså - som Carsten Vagn-Hansen - stille store spørgsmål ved det gavnlige eller fornuftige i at behandle kræftsyge med kemoterapi. 
Det er da også tankevækkende, at 3 ud af 4 kræftlæger ikke selv ville modtage kemoterapi.
Men som det fremgår, er tallene for overlevelse alså heldigvis bedre end først oplyst. Og i nogle tilfælde har kemo åbenbart en gavnlig virkning.
?Natur-metoden? med god varieret kost og særlige kure er stort set uden bivirkninger, men her mangler vi stadig statistik for den gavnlige virkning, selv om der er mange solstrålehistorier.
På samme måde er det med overnaturlig helbredelse ved bøn og forbøn. Mange kristne har selv personligt eller i deres omgangskreds oplevet helbredelse - også for kræft - efter forbøn. Men mirakler registreres sjældent i sygejournaler eller statistiske undersøgelser. (Nogle undersøgelser er dog omtalt i bogen ?Åndens Magt?.)
Hvis du har oplevet et mirakel efter bøn eller forbøn, så fortæl din historie til Udfordringen. 
Vi bringer som bekendt jævnligt interviews med mennesker, som er blevet mirakuløst helbredt, så vi er ikke i tvivl om, at det sker. Så kontakt Udfordringen, og fortæl eller skriv.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
At møde en kristen uden kraft burde regnes for en absurditet på linje med at blive ramt af et ufarligt lyn.
frit efter James McClure