E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Jun 2014 14:17
Emner
Helbredelse
Forfatter
Henri Nissen

En amerikansk læge, Brian Chambers, mener at have fundet ledetråde i Bibelen til, hvordan ondartede sygdomme bekæmpes - bl.a. med faste.

Bibelen indeholder mange gode leveregler. Men findes der også ledetråde om, hvordan alvorlige sygdomme, som fx kræft, gigt, altzheimers og diabetes kan bekæmpes?

Det mener den amerikanske læge Brian Chambers, der i et hæfte "The Bible's Healing Code" beskriver en række sammenfald mellem Bibelens ord og moderne forskningsresultater.
Brian Chambers har ladet sig inspirere af nogle bibelvers, som taler om faste. Selv om han nok overfortolker bibelversene, så har faste vist sig at have en fantastisk virkning på kræft.

Ikke brød alene

I Mattæusevangeliet kapitel 4 fortælles om, hvordan Jesus fastede i 40 dage og 40 nætter. Mod slutningen af den 40. dag dukkede Satan op for at friste ham, idet han sagde:
- Hvis du virkelig er Guds Søn, så omdan disse sten til brød, som du kan spise!
Jesus svarede den berømte sætning: - Mennesket lever ikke af brød alene!
Når man læser resten af historien, ved man, at Jesus talte om, at åndelig næring er vigtigere end mad til kroppen.
Men Brian Chambers mener, det også er en ledetråd til at bekæmpe ondartede sygdomme.
Der er nemlig to detaljer i beretningen, der harmonerer med den nyeste kræftforskning.

1.Ledetråd 1 
F A S T E
Jesus fastede 40 dage og 40 nætter ude i ørkenen.
Og forskere og videnskabsfolk har siden 1930'erne vidst, at faste er en af få faktorer, der kan forlænge ens liv, beretter dr. Brian Chambers.
- Nu, næsten et århundrede senere, er man også begyndt at forstå, hvorfor det er sådan.
Ifølge nye opdagelser gjort af nogle af verdens førende kræftforskere, så dræber faste kræftcellerne!
Dette skyldes et princip, som forskerne kalder "differentieret stress respons".
Kort fortalt går det ud på, at normale celler under en kort fasteperiode reagerer med at gå ind en form for overlevelses- eller dvaletilstand, hvor de nedsætter forbrændingen og stofskiftet for ikke at forbruge deres ressourcer.
Kræftcellerne derimod fortsætter at køre løs for 'fuld skrue'. Og når kræftcellerne fortsætter med at vokse og dele sig i højt tempo - men ikke modtager den nødvendige tilførsel af næring - ja, så sker der noget usædvanligt.
Efter nogen tid bremses væksten i kræft-tumoren dramatisk, og snart begynder kræftcellerne at dø.

Fastende mus overlever

Forskningen indledtes i 1988, da man udførte test på mus ved at indpode dem kræftceller i deres sidste stadie. Halvdelen af musene blev tvunget til at faste hver anden dag - den anden halvdel spiste normalt.
Forskerne var chokerede over, at fire gange så mange af de fastende mus overlevende sammenlignet med de ikke-fastende mus.
Ved de fleste undersøgelser hos mennesker har man brugt faste som supplerende behandling sammen med kemoterapi. Og resultaterne er bemærkelsesværdige.
For det første har forskerne observeret, at faste reducerer bivirkningerne af kemoterapi.
Og for det andet virker kemoterapien mere dræbende og effektiv overfor kræftceller og mindre skadelig overfor sunde celler takket være den før nævnte "differentierede stress respons".
Og endelig øges nedbrydningen af tumoren dramatisk.

Faste fremfor kemo

I nogle helt nye forsøg gik den førende forsker, Dr. Valter Longo, så langt som til at konkludere, at faste alene kunne tjene som erstatning for kemoterapi. Og han er vel at mærke en af verdens førende kræftforskere.
Så hvis man kæmper mod en kræftsygdom, bør man absolut overveje at supplere sin behandling med faste.
Men det siger sig selv, at 40 dage og nætter med uafbrudt faste ikke er nogen mulighed for de fleste mennesker.
Men heldigvis kan man praktisere faste på flere måder.

Moderat faste

Under en mere moderat faste kan man fx indtage hjemmelavede supper - tre til fire tallerkener pr. dag indeholdende gulerødder, selleri, hønsekødsuppe, kartofler og krydderi - eller man kan dagligt drikke 0, 9 til 1,1 liter afgiftende drikke (som erstatning for måltider) med et indhold af ris- eller ærteproteiner, vitamintilskud, mineraler og afgiftende urter som marietidsel og grøn te-ekstrakt plus 0,9 liter vand.
Sådanne måltids-erstattende drikke fås i helsekostbutikker.

Faste med pauser

Men en af de bedste måder at opnå fordelene ved at dræbe kræften får man ved at indlægge periodiske pauser i fasten.
Hvis man følger med i helsebladene, har man sikkert læst om denne type faste, der er en effektiv måde at smide overflødige kilo på.
En af de mest populære måder at praktisere denne faste med pauser, er at nøjes med at indtage 500 kalorier den ene dag - og spise normalt dagen efter.

16-18 timers faste

En anden mulighed er at faste 16-18 timer hver dag. Det er nemt at praktisere, idet man blot springer morgenmaden over og indtagen frokosten om eftermiddagen og sin middagsmad mellem klokken 18 og 19 - og så ikke spiser mere den dag.
- Hvis du er i gang med en kemoterapi, vil en faste reducere bivirkninger, men øge effekten af behandlingen.
Faste kan effektivt forstærke traditionelle behandlingsformer, men er også en bemærkelsesværdig effektiv selvstændig behandling.

2. Ledetråd 2
I K K E  B R Ø D
Anden ledetråd i Mattæus 4 finder Brian Chambers i ordet BRØD i det svar, som Jesus giver på Satans fristelse: "Mennesket lever ikke af brød alene."
Det handlede om det åndelige kontra det materiale. Men faktisk lever kræftsygdommen af brød, eller alt, som kroppen omdanner til glukose - og hermed menes næsten alle former for kulhydrater, bemærker Brian Chambers og forklarer:
- Kræftceller trives og lever af glukose. Det er deres foretrukne brændstof og den eneste form for næring, de er i stand til at udnytte.
Sunde celler kan vænne sig til fraværet af glukose ved i stedet at forbrænde fedt for at opnå energi.
Kræftceller derimod kan KUN ernære sig af glukose - på grund af en genetisk defekt.
Dette er endnu en forklaring på, hvorfor faste er så effektiv til at udsulte kræftcellerne for glukose - udover at sætte gang i den differentiale stress-respons.

Faste + diæt

Så hvordan kan vi nu drage nytte af dette ikke særligt kendte faktum? Ved at holde op med at fodre kræften. Dette gøres ved at kombinere almindelige fasteformer med en diæt, hvor man fjerne kulhydrater og erstatter dem med moderate mængder af protein samt u-mættede fedtstoffer. Man taler så om en såkaldt ketogen diæt - eller metabolisk terapi.
Den ketogene diæt består af kød, fisk og skaldyr, æg samt grøntsager uden stivelse. Så enkel er kuren, og det betyder, at man fjerner alle brødtyper, korn, ris, majs, pasta og alle former for frugt og søde sager.
Efter nogen tid på en sådan ketogen kost vil ens metabolisme have omstillet sig til fedt - det vil sige, at kroppen begynder at omdanne fedt til energi i stedet for. Og en faste med indlagte pauser speeder denne fedtforbrænding op.
Ved at undgå disse former for fødemidler kan man bogstavelig talt sulte kræften ud af kroppen.
I 2012 offentliggjorde en gruppe tyske forskere en sammenlignende oversigt over mere end 160 undersøgelser om diæt og kræft.
- En enkeltstående undersøgelse kan udlægges i næsten enhver retning, men når 160 undersøgelser fører til samme resultat, bør man ofre sagen opmærksomhed.
De tyske forskere konkluderer, at man ved at skære ned på kulhydrater i kosten kan undgå kræft og voldsomt bremse kræftens vækst.
Men, det er ikke alt. De allerseneste undersøgelser har vist, at en ketogen diætplan ikke blot stopper tilførsel af brændstof til kræftcellerne, den kan faktisk også omdanne ens blod i en anti-kræft retning.

Udsult kræften!

- Hastigheden, hvormed denne diæt kan sulte kræften ud af kroppen, er virkelig mirakuløs. Bare spørg Fred Hatfield, som for nyligt var medvirkede på det kristne CBN-tv. Fred havde brugt ketogen-diæten til at komme af med en aggressiv form for kræft, der havde spredt sig til hans knogler. Der er tale om en kræftform, som normale behandlingsformer ikke har nogen virkning på. Men Fred opnåede fuld helbredelse med ketogen diæten, fortæller Brian Chambers.
Også Jyllands-Posten har netop bragt en artikel om, hvordan forskere opdagede, at faste kan kickstarte et nedbrudt immunsystem efter en hård kemo-behandling.
Så den gamle kristne opfordring til faste er altså gavnlig - ikke blot for sjælen, men også for kroppen.

s17_mod kræftFaste og diæt mod kræft

Trin 1:
Start med at fjerne ikke-vegetabilske kulhydrater fra din diæt og fjern de værste syndere, nemlig forædlede kulhydrater som brød, pasta, slik, sodavand og juice.
Gå dernæst videre til ris, majs og andre korn, frugt og stivelsesholdige grøntsager som kartofler.

Trin 2:
Erstat de manglende kalorier med ikke-stivelsesholdige grøntsager (de bedste er dem med grønne blade), proteiner af høj kvalitet og herunder især kød fra kvæg opfodret på grøntfoder, samt frilandskyllinger og -æg, vildlaks og sunde u-mættede fedtstoffer fra kokosolie, olivenolie og avocado.
Der findes en lang række bøger om ketogen diæt.
Man skal blot huske, at hvis kroppen skal bruge fedt som brændstof, skal man tilføre hvert måltid sunde fedtstoffer: en halv avocado, salatdressing med olivenolie samt kokosolie til sautering af kød og grøntsager.

Trin 3:
Start et fasteprogram med indlagte pauser for at accelerere processen. Det hjælper kroppen med overgangen til at optage fedt. Forskning viser, at det på dramatisk vis nedsætter en tumors vækst og på lang sigt dræber kræftcellerne.
Start fx med en hurtig 18-timers fastemodel.
Disse enkle trin, ingen medicin eller tilskudsstoffer, ingen bivirkninger.
- Og det hele koster ikke en krone ekstra. Nu kan du måske forstå, hvorfor medicinalindustrien ikke ønsker, at disse informationer når ud til offentligheden, bemærker Brian Chambers.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Der er større chance for at finde et levende menneske, som ikke trækker vejret, end for at finde en kristen, som ikke beder.
Matthew Henry