E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
04 Apr 2014 00:02
Forfatter
R. A. Torrey

af R. A. Torrey | ved Willy Griis 

Der er to slags mennesker, som begynder på det kristne liv, for den ene gruppe lykkes det, for den anden mislykkes det helt eller delvis. Spørgsmålet rejser sig så: Er det muligt, at anvise en simpel vej, som er farbar for alle, og som sikrer et godt resultat? 

Jeg tror det! Jeg tror, Guds ord giver nogle få og enkle anvisninger, som, hvis de bliver efterfulgt, giver sikkerhed for, at det kristne liv vil lykkes. Bibelen aftegner syv skridt på denne vej. 

1. BEGYND RIGTIGT:
Hvad vil det sige at begynde rigtigt, ser vi i Joh. 1:12: "Men alle dem, som tog imod Ham, gav Han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på Hans navn"
MODTAG JESUS SOM DIN FRELSER - Han, som døde for din synd. Tro dine synders forladelse for Hans skyld. Hvil i, at Han har betalt hele straffen for din synd. 

Skriften siger: "Den, som ikke kendte til synd, har Han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i Ham." (2. Kor. 5:21). 

"Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet Han blev en for- bandelse for vor skyld, thi der står skrevet: Forbandet hver den, der hænger på et træ." (Gal. 3:13). 

Det er her ved begyndelsen, at mange tager fejl. De forsøger at regne deres gode gerninger med som frelsesgrund, de tænker, at hvis de er gode, vil Gud tilgive dem, de bygger på Jesu død og deres gode gerninger. TAG JESUS SOM DIN BEFRIER, som den, der vil frelse dig fra syndens magt, den, som vil gøre dig levende, medens du endnu er død i synd og overtrædelse. Forsøg ikke at frelse dig selv fra syndens magt, betro denne sag til Ham. 

TAG JESUS SOM DIN HERRE. Forsøg ikke at klare dit liv selv. Overgiv dig betingelsesløst til Hans herredømme. Sig: HELT FOR JESUS. Her mislykkes det for mange, fordi de viger tilbage for den fulde overgivelse, de ønsker at tjene Jesus på deres egne betingelser. En halvhjertet overgivelse fører til et ynkeligt, forfejlet liv, medens et liv i fuld overgivelse er et lykkeligt liv helt igennem. 

Hvis du aldrig tidligere har overgivet dig helt, og hvis du ønsker, at det kristne liv skal lykkes for dig, så bliv alene med Gud, bøj dine knæ og sig: HELT FOR JESUS. Sig det i fuld oprigtighed, sig det fra dybet af dit hjerte. Bliv for Guds ansigt, indtil du forstår, hvad du er i færd med at gøre, og hvad det indebærer. Det er et vidunderligt skridt fremad, når det virkelig bliver taget. 

Hvis du allerede har taget dette skridt, så gør det igen, gør det ofte. Enhver ny overgivelse får altid en ny betydning og bringer dig en ny velsignelse. 

Når du gør Kristus til din Herre, må du være lydig mod hans vilje, så langt som du kender den, lydig i hver lille detalje i dit liv. Det er en af de mest afgørende betingelser, for at du kan få Helligånden. (Ap. G. 5:32). 

2. BEKEND JESUS OVER FOR MENNESKER
"Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskerne, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i himlene" (Matt.10:32).
"Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse." (Rom. 10:10). 

Bekendelsen er nødvendig, hvis du vil have del i den fulde frelse. Nå vi kendes ved Jesus over for mennesker, vil han kendes ved os over for sin Fader og give os en fylde af velsignelse.
Det betyder ikke, at vi blot skal bekende Jesus èn gang, som for eksempel når vi slutter os til en menighed, nej, vi må bestandig gøre det. Den, som ønsker at få mest mulig ud af sit kristne liv, må bruge enhver anledning til at vidne om Jesus - i hjemmet, på arbejdspladsen, på gaden, i menigheden, ja overalt. 

Jeg hørte en gang en viis ældre prædikant sige: HVIS NOGEN VIL FORHERLIGE JESUS, VIL HAN GØRE NOGET STORT I OS. Hvor mange svigtede ikke Jesus på dette punkt! De rejste til en anden by, til et nyt arbejdssted, hvor de forsømte at bekende Jesus, og er nu tilbage i verden. 

3. STUDER BIBELEN 
I skal "som nyfødte børn hige efter Ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse." (1. Pet. 2:2). Guds ord er sjælens føde, det er næring for det nye liv. Den, som forsømmer bibellæsning, får ikke meget ud af det kristne liv. Vi du vokse i livet med Gud, må du flittigt bruge Hans ord. Her svigter mange. Prøv at spørge en frafalden: Spiste du dig daglig mæt i Ordet? Jeg har aldrig mødt en, som kunne sige ja til dette.
Følg disse to råd: læs Bibelen for at nære din egen sjæl, og læs den meget i knælende stilling. Bibelen er i nogen måde blevet en ny bog for mig, siden jeg begyndte at læse den på mine knæ. 

4. BED UDEN OPHØR
1. Tess. 5:17: Den, som ønsker at vokse i sit kristne liv, må leve et liv i bøn. Det er ikke svært, hvis du går i gang med det. Hav bestemte tider til bøn, tre gange om dagen, som var Davids og Daniels faste bedetider, er en god regel.
"Jeg klager og stønner ved kvæld, ved gry og ved middag, min røst vil han høre." (Sal. 55:18).
"Men så snart Daniel fik at vide, at skrivelsen var udgået, gik han ind i sit hus - og han faldt på knæ tre gange om dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort." (Dan. 6:11). 

Begynd dagen med lovprisning og bøn - lovprisning for de velsignelser, du har modtaget, og bøn for dagens specielle behov. Stands op midt i dagens travlhed, dens bekymringer og fristelser, vend dit hjerte mod Gud i lovprisning og bøn. Slut dagen på samme måde.
Speciel fristelse kræver speciel bøn. Bed, når du mærker, fristelsen nærmer sig, hav dit blik vendt mod Gud " Bed uden ophør. " Det er ikke nødvendigt altid at bede knælende, men hjertets knæ må være bøjet hele tiden. Hvis Satan skælver, når han ser den svageste af de hellige på knæ, så lad os sørge for, at han skælver hele tiden. Bed ofte i knælende stilling. Det er et lykkeligt liv, fri for bekymringer og ængstelse. Mange forsømmer bønnen og fejler i kristenlivet. 

Skal kristenlivet lykkes for dig, er der tre ting, du især må bede om: Bed om VISDOM: "Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, - så vil den blive ham givet." (Jakob 1:5). 

Bed om KRAFT - "Ny kraft får de der bier på HERREN" (Es. 40:31). 

Bed om HELLIGÅNDEN - "Hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra himmelen give Helligånden til dem, som beder Ham!" (Luk. 11:13). 

Hver gang du i din tjeneste for Gud står overfor en ny og vanskelig opgave, skal du bede om en ny fylde af Helligånden. (Ap. G. 4:31). 

5. BEGYND AT ARBEJDE FOR JESUS
"Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." (Matt. 25:29). 

Læg mærke til indholdet, og du vil forstå meningen. De, som bruger, hvad de har, vil få mere, men de, som lader det ligge, de har, vil miste alt. Den kristne, som bruger sine talenter - hvad enten de er få eller mange - i tjenesten for Kristus, vil gøre fremskridt i sit kristenliv, og vil siden høre ordene: "Vel, du gode og tro tjener - gå ind til din Herres glæde." 

Søg efter noget, du kan gøre for Jesus, og gør det. Måske skal begynde med at uddele traktater og invitere andre til møde. Se dig altid om efter mere, du kan gøre for Jesus, og du vil altid får mere af Jesus. 

6. GIV RIGELIGT
"Gavmild sjæl bliver mæt." (Ord. 11:25).
"Den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Og Gud har magt til i rigt mål at give jer al nåde, så I altid og under alle forhold har alt, hvad I trænger til, og endda rigeligt til al god gerning." (2. Kor. 9:6 og 8). 

Succes og vækst i kristenlivet afhænger for en stor del af, om vi giver rigeligt. En karrig kristen vil ikke være en kristen i vækst. Det er forunderligt, som en kristen begynder at vokse, når han begynder at give. Giv systematisk. 

Læg en bestemt del til side af de penge eller ting, du får. Vær nøjagtig og oprigtig i denne sag, og brug under ingen omstændigheder disse penge til dig selv. Det er godt at begynde med en tiendedel, lad det ikke være mindre. Når du har givet din tiende, vil du snart opdage, hvilken glæde det er at give et frivilligt offer ud over din tiende. 

7. STRÆB STADIG FREMAD
"Brødre! Jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men èt gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus." (Fil. 3:13-14). 

Glem de synder, der ligger bagved. Hvis du fejler eller falder, må du ikke tabe modet, giv ikke op, lad være med at ruge over din synd, BEKEND DEN OMGÅENDE, tro Guds ord, som siger: "Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed." (1. Joh. 1:9). 

Tro, at din synd er tilgivet, glem den, gå frimodigt fremad. Her narer Satan mange stakkels sjæle. Han får os til at ruge over vore fejltrin og synder, får os endda til at tro, at dette er ydmyghed, som om det var ydmygt at tvivle på Guds ord og gøre Ham til en løgner ved ikke at tro, at synden er tilgivet og glemt, når Han siger det. 

Glem dine sejre og hvad du hidtil har opnået, og skynd dig fremad. Også her bedrager Satan mange af os og hindre os i det rigere liv. Han får os til at kredse så meget om det, vi allerede har opnået, så vi bliver tilfredse med det og så opblæste, at vi går i stå eller måske endda falder fra. Der er altid noget bedre foran os "indtil vi alle når frem - til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde." (Ef. 4:13). 

Gud velsigne jer 

Hilsen Willy Griis

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er faktisk grotesk, hvor meget mere vi stoler på menneskers hjælp end på Guds hjælp. For vi føler os sikre på, at en god ven vil hjælpe os, så snart han har hørt vores ønske og har erklæret sit ønske om at hjælpe os, men selv om vi ved, at Gud både hører os og har lovet at hjælpe os, så forventer vi nærmest ingenting af ham.
Peter Tinggaard (m. inspiration fra Griffith John)