E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Dec 2013 00:10
Forfatter
Simon Griis

Thi hvis I troede Moses, ville I tro mig (Kristus); Thi om mig har han skrevet. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skulle I da kunne tro mine ord?
Johannes 5:46-47

Bibelen er en fantastisk bog. Hvis der var én ting, man kunne være lidt ked af for år tilbage, så var det, at de Gammeltestamentlige skrifter var baseret på kopier, som var skrevet mange århundreder efter originalerne. Det ældste GT manuskript på hebræisk, man lå inde med, var en masoretisk tekst fra ca. år 900 e.kr. skrevet i Ægypten, nu opbevaret på et museum i Skt. Petersborg (tidl. Leningrad). 

Hvis Moses f.eks. virkelig havde skrevet Mosebøgerne, var den ældst tilgængelige kopi skrevet mere end 2.000 år efter, at Moses havde nedfældet Israels første historie. 

Dette gav selvfølgelig nogen rig mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved de gammeltestamentlige skrifters ægthed og pålidelighed. Uden at kunne blive modsagt, kunne man fremføre, at GT er "Traditionshistorie". Det vil sige, at beretningerne gik fra mund til mund, indtil de på et sent tidspunkt blev skrevet ned. Og netop dette, at Bibelens beretninger igennem århundreder gik fra mund til mund, ville selvfølgelig give en meget stor mulighed for ændringer og fejl fra beretningen blev fortalt første gang og indtil den kom på skrift. 

Ligeledes kunne man sige, at der var sket mange fejl, ændringer og tilføjelser i selve afskriften. Hvis en gammeltestamentlig beretning var skrevet ned f.eks. 200 år f.kr. og vores tidligste kopi var fra år 900 e.kr. så var der 1100 års afskrifter, og dette lange tidsrum gav selvsagt store muligheder for fejl og afvigelser. Spørgsmålet blev stillet: Hvordan kunne man være sikker på, at det, der oprindeligt blev skrevet, også var det vi kunne læse i vor tid? 

Spørgsmålet forblev ubesvaret. 

Mystiske skriftsfund op gennem tiden Der har op igennem tiden været beretninger om mystiske skriftsfund, som var meget ældre end de kendte. Beretningerne blev dog ikke er blevet bevist: 

Origenes (død 254 e.kr.): Påstod at Salmernes bog på græsk var fundet, gemt i en krukke nær Jeriko. 

Kirkehistorikeren Eusebius (død 340 e.kr.) fortæller om en græsk version af salmerne samt andre hebræiske og græske manuskripter, som blev fundet ved Jeriko opbevaret i en krukke. 

Under kejser Aurelius Antonius´ regeringstid i årene 211-217, skrev Timotheus I af Seleukia (nestoriansk patriark - død 819 e.kr.) i et brev til Mar Sergius af Elam følgende: 

Vi har hørt fra pålidelige jøder, som modtog dåbsbelæring for at gå over til den kristne religion, at der for 10 år siden blev fundet bøger i en tidligere beboet klippehule i nærheden af Jeriko. Historien gik ud på, at en araber var ude på jagt og forfulgte et stykke vildt; hans hund forsvandt ind i en hule, og da han fulgte efter den, kom han ind i et rum, hugget i klippen, fuldt af bøger. Jægeren kom op til Jerusalem og fortalte sin historie til jøderne, som drog ud i stort tal og fandt gammeltestamentlige bøger og andre skrifter på hebræisk 

Var dette blot skrøner, eller kunne det være virkelighed. At der et sted var gemt ældgamle bibelske skrifter, som i åremål langt overgik de kendte? Hvilken fantastisk opdagelse ville dette ikke være, om det var sandt? Og hvis man fandt dem, ville de så bekræfte Bibelens pålidelighed, eller ville de sætte yderligere spørgsmålstegn ved denne gamle bog? 
Fundet af Qumran-hulerne
I 1947 var 3 arabiske beduin-hyrder ude med hjorden. En af dem morede sig med at kaste sten ind i en hule. En af stenene ramte noget, som gik i stykker, og et par dage senere undersø gte en af beduinerne hulen, for at se om der var noget værdifuldt. 

Skuffelsen var stor, da han fandt 10 krukker, som alle var tomme på nær 2: En med en mærkelig klæbrig masse og en med 3 skriftruller (Senere fandt han endnu 4 ruller) 

Rullerne blev bragt til en antikvitetshandler, som tilfældigvis var medlem af den syrisk-koptiske kirke. 

1948: Solgte han skriftrullerne til to forskellige købere. Endnu var der ingen, som kendte disse skrifters enorme betydning. 

1948: Flere forsøgte at finde hulerne, men politisk var der meget uroligt og livsfarligt i hele området, ja i hele Jordan, Israel, Palæstina. 

1954: Metropolit Samuel, som nu var ejer af nogle af rullerne, satte en Annonce i Wall Street Journal, hvor han skrev: "Bibelske håndskrifter fra mindst år 200 f.kr. sælges. En ideel gave til akademiske eller religiøse institutioner. Mærke F206". Han havde købt dem for 100 dollars. Nu solgte dem for 250.000 dollars - Tilbage til Israel 

1949: Bliver den første hule fundet igen af forskere. Den indeholdt et væld af fragmenter fra gamle skrifter. 

1952: Hule 2 bliver fundet af beduiner. Hule 3-6 findes 

1953-56: Hule 7 til 11 fundet 

1947-56: 5 arkæologiske ekspeditioner sendes afsted til området. 

Man havde gjort århundredets største arkæologiske fund. Dette måtte være Origenes´ og Eusebius´ mystiske skriftsskat, som nu kom for dagens lys. 

Ialt fandt man: 

• 11 huler med håndskrevne dokumenter 
• Ca. 20 hele bogruller 
• 20.000 Fragmenter 
• De stammede fra ialt 800 bogruller og dokumenter 
• Heraf 202 Bibelske manuskripter 
• Alle GTs bøger var repræsenteret i fundene, undtagen Esters bog.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Uudsigelige sukke er den slags dybe bønner, som Gud ikke kan modstå.
C. H. Spurgeon