E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Dec 2013 00:07
Forfatter
Simon Griis



Her en kort gennemgang af nogle af de mest spændende og fantastiske skriftsfund, som er gjort. Alle har de været med til at stadfæste de Ny testamentlige skrifters pålidelighed. 

Mange Bibelske skrifter er gået tabt, fordi man ikke vidste, hvad man havde med at gøre. Det som er blevet reddet, blev ofte reddet på næsten mirakuløs måde. 

De brændte ældgamle skrifter
Det begyndte først at gå op for videnskabsmændene og teologerne for omkring 200 år siden, at værdifulde gamle skrifter gik tabt i stor stil. En lille episode, som afspejler dette var, da en lille flok ægyptere brændte nogen ejendele af. Det viste sig at være 40-50 gamle papyrusruller. En købmand købte én rulle. Resten blev flammernes bytte. Da man studerede den ene rulle og samtidig fik at vide, hvad der var gået tabt, begyndte en hektisk jagt på gamle skrifter. 

Papyruser begyndte at strømme fra Ægypten til europæiske handlere. Så mange at man ikke kunne nå at studere og datere dem med det samme. Det blev et kapløb med tiden. Situationen blev ikke bedre af, at beduinerne og de lokale handlende fandt ud af at "papyrusjægerne" ville give lige så meget for et halvt stykke papyrus, som for et helt. et papyrus revet i to var altså dobbelt så meget værd, som et helt. 
Tischendorf og kakkelovnen ved Sinai
I 1844 var en tysk højtbegavet student på rundrejse til kirker og klostre i det nære Østen. Hans navn var Tirchendorf. Han ankom til på sin rejse til Skt.katharina-klosteret ved Sinai bjerget Da han trådte ind, så han, at der midt i den store hal stod en stor kurv med papir til optænding af ovnene Bibliotekaren sagde at to lige store kurve allerede var brændt. Tirchendorf undersøgte kurven, og så at det var skrifter, som måtte have en hvis alder. 

Han reddede i alt 129 ark fra flammerne, som viste sig at være NT og GT på græsk - og meget gammelt. Tischendorf blev selvfølgelig ude af sig selv af begejstring. Dette var århundredets fund! Hans begejstring fik munkene til at fatte mistanke, og Tirchendorf fik kun lov til at få 43 ark med. 

I 1853 tog han endnu en tur til klosteret (9 år efter), men var sønderknust, for ingen kunne huske eller fortælle ham noget om dokumenterne 

I 1859 tog han endnu en gang tilbage, men der var stadig ingen, som vidste noget... Undtagen opsynsmanden, som trak ham til side og sagde: "Jeg har noget du skal se" Han hentede noget, og Tirchendorf så, at det var alle de manglende ark indsvøbt i rødt stof - HELE NY TESTAMENTE. OG NOGET AF GAMMEL TESTAMENTE! Tischendorf fik EN nat til at studere papirerne - han måtte ikke tage dem med derfra. han Rejste til Cairo, hvor han mødte klosterets abbed - og på forespørgsel, fik han lov til at tage materialet med - I alt 390 sider. 

Skrifterne endte til sidst hos den russiske Zsar, og blev senere solgt af Sovjetunionen til British Museum. 

Skrifterne blev kendt som:
Codex Sinaiticus - En af verdens ældste Bibler - dateret til 325 e.kr. 

Endnu et fund
I 1975 raserede en brand et kapel i det samme kloster, som Tirchendorf havde besøgt så mange år tidligere. Under branden var loftet faldet ned i en skjult celle. Under oprydningen af cellen fandt man mange sider af gl. Bøger på arabisk, syrisk og græsk. Bl.a. flere GTlige fragtmenter fra Codex Sinaiticus 

Fundet i skraldedynge og de balsamerede krokodiller  Under en udgravning fandt Flinders Petrie i en skraldedynge begravet under sandet nogle gamle papyrus-ark.
I 1895 fortsatte hans to elever Grenfell og Hunt eftersøgningen. De fandt i løbet af 10 år 10.000 manuskripter, nogle af dem tidlige kristne skrifter. De blev fundet i skraldedynger, kister osv. Det mest opsigtsvækkende var nok, da de to fandt balsamerede krokodiller, som var udstoppet med ældgamle manuskripter. 

Ældst af alle
I 1920 købte en videnskabsmand en samling fragmenter fra Ægypten. Han fik aldrig tid til selv at studere dem. 15 år efter studerede C.R.Roberts fra Oxford dem - Og han fandt mange spændende ting. 

Hans øjne faldt på et lille stykke, som var revet af toppen af en side. Det var ikke større end 9 x 6,2 cm. Han fandt ud af, at det indeholdt nogle vers fra Johannes evangeliet. Ved dateringen gjorde han en overraskende opdagelse. Fragmentet var fra år 125 e.kr. - Altså kun 30 år efter Johannes skrev sit evangelium. Dette var ikke mindre end en sensation, og fragmentet er stadig idag det ældste af alle Ny Testamentlige skrifter. 

Ikke alene den tidlige datering var en overraskelse. En anden ting gjorde sig gældende. Fragmentet var fundet i Ægypten, og efter traditionen havde Johannes skrevet sit evangelium i Efesus (Tyrkiet). Det vil sige at på mindre end 30 år, havde Johannes Evangeliet spredt sig helt til Ægypten. 

Græsk filosof pakket ind i Bibelske skrifter
I 1889 gjorde man et fantastisk fund på Nilens østside. I et hemmeligt rum i et klosterbibliotek fandt man nogle skrifter af den kendte græske filosof Phileo fra Alexandria. Skrifterne var pænt pakket ind. Dette fund var man i sig selv glad for, men der ventede en endnu større overraskelse. 

Indpakningen var lavet af sammenlimede papirstykker (pap-mache). 

Det viste sig ved nærmere studie at være 3 Bibelmauskripter, som var meget gamle - Dateringen viste, at de var fra det 2. århundrede. 

Et af dem indeholdt dele af Lukas (P4)
De to andre dele af Mattæus (P64 og 67)
Fornylig er Thiede kommet med en tese om, at P64 og 67 (Mattæus) er fra 50-60 e.kr. og dermed de ældste nogensinde fundet. Der er dog nogen modstand mod hans teori. 

Kun Jesus!
Af andre spændende fund kan nævnes en Bibel fra det 6. årh. som er skrevet fra ende til anden med sølv. Kun navnet Jesus er skrevet med guld. Gennem tiden er sølvet oxyderet, hvilket har gjort denne Bibel til en helt blank bog. Det eneste ord, som er tilbage, er navnet Jesus, som med forskellige intervaller står skrevet i purt guld på de tomme sider.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Korset er den kristnes ultimative model for ubesvarede bønner. Vores oplevelse af at være forladt af Gud i vores sværeste time kan du og jeg knytte sammen med Jesu lidelser på korset - de lidelser, der medførte den endelige sejr over døden, og som åbnede døren for Helligånden. Hvis vi tør stille os på det sted, kan vores forladthed knyttes til Jesu egen forladthed. Og vores lidelser, forbundet med hans lidelser, kan medføre frelse og velsignelse for mange mennesker.
frit efter Glen Argan