E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 23:20
Forfatter
A. W. Tozer

"Men uden tro er det umuligt at have Hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at Han er til og lønner dem, der søger Ham."  Hebr. 11:6 


Uden tro er det umuligt at have Guds velbehag, men det er ikke al tro, der behager Gud.

Jeg kan ikke mindes nogen anden periode, hvor tro har været så populær, som den er i dag. Tro er kommet til ære igen hos de fleste uanset social status: videnskabsmænd, taxachauffører, filosoffer, skuespillere, professionelle boksere, håndværkere, husmødre og andre. Alle er rede til at anbefale tro som et universalmiddel mod al vor elendighed såvel af åndelig som moralsk og økonomisk art. Hvis blot vi tror rigtig meget, vil det hele på en eller anden måde lykkes for os. Sådan lyder den populære melodi. Hvad vi tror, betyder ikke så meget, blot vi tror.

Bag ved dette er den tågede ide, at tro er en almægtig kraft, som flyder gennem universet, og som alle og enhver efter ønske kan tilslutte sig og få del i - på samme måde som man ved hjælp af en stikkontakt kan få del i den elektriske kraft. Når troen så kommer ind, forsvinder al pessimisme og frygt, og nederlag og uheld ophører. I stedet bliver man fyldt med optimisme, tillid, selvbeherskelse og aldrig svigtende succes.

Man vil have lykken med sig i kærlighed, sport, forretning og politik. Hvad der dog overses i alt dette er, at tro kun er god, når den er forbundet med sandheden. Hvis ens tro bygger på løgn, kan den - og gør det ofte - føre til en evig tragedie. Det er nemlig ikke nok, at vi tror, vi må tro de rigtige ting om den eneste rigtige: GUD HERREN SELV. Sand tro kræver, at vi tror alt det, som Gud har sagt om sig selv, og alt det, Han har sagt om os. Først når vi tror, at vi er så fordærvede, som Gud siger, vi er (Es. 64,5), kan vi tro, at Han vil gøre det for os, som Han siger, Han vil. Stillet over for denne sandhed, falder den populære "bare tro" religion sammen, som et hus bygget på sand. At have en frelsende tro på Jesus Kristus indebærer, at vi tror alt det, Han har sagt om sig selv, og alt det, som profeterne og apostlene har sagt om Ham.

Lad os vogte os for at acceptere en Jesus, som vi selv har skabt ud af vor egen støvede fantasi og dannet efter vor lighed. Sand tro forpligter os til fuld lydighed. Den drømmende, sentimentale og svævende tro, som ignorerer Guds retfærdighed og dom, og som lytter til sjælelige forsikringer, er lige så dødbringende for sjælen, som gift er for legemet. Tro på tro, er tro på afveje. At håbe på, at en sådan tro fører til Himmelen, er det samme som i mørke at køre på en bro, der fører over en dyb kløft, men som ikke når helt over til den anden side af kløften. Hvilken tro har du? Hvad og hvem tror du på?

Emner
Tro
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnen er ikke en pligt, vi bør gøre. Den er et fantastisk privilegium! En himmelsk kilde til glæde, som dag efter dag åbenbarer nye herligheder for os.
frit efter E. M. Bounds