E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
10 Nov 2013 22:47
Forfatter
David Wilkerson

Det er på høje tid, at tale imod den Hollywood-hellighed og show business frelse som nu har inficeret Guds hus. Hvor må det bedrøve Guds hjerte, at se så mange, som kalder sig kristne, fordærve og tilsmudse sig selv ved djævelens bord. Der er en cancerknude af verdslighed som vokser i menigheden.

Gud har ikke kaldet mig til at rense menigheden. Jeg er ikke en super-troende som gør mig til doms over andre som ikke lever op til min personlige standard. Jeg er kun en almindelig simpel kristen, som er forfærdet over al den krukkede vellystighed og verdslige indflydelse som kryber ind i menigheden. Tiden er inde til at dømme en retfærdig dom og afsløre alt ugudeligheden, som er en hån mod alt hvad der er helligt. Og må Gud hjælpe mig med at gøre det i kærlighed og uden at gøre nogle bestemte personer eller grupper ondt med vilje.

Lad mig begynde med at minde os alle om hvad Gud befaler os, som hævder at være født på ny. Guds Ord befaler os at "bryde ud" og "komme væk" fra denne verdens ånd.

"Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer." (2. Kor. 6, 14-17).

Der er karismatiske kristne som hævder at være fyldt med Helligånden, som stadigvæk drikker deres øl, vin og Whisky. Tungen, som taler "alle himmelske sprog", er badet i alkohol og indhyllet i røg. Rygning er en nedbrydende vane, men mange kristne nægter stadigvæk at aflægge denne vane. Drikkeri blandt "kristne" er ødelæggende for mange unge mennesker, som er forvirrede over dobbeltmoralen. Min Bibel siger:

"Mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt." (2. Kor. 7, 1).

Hashrygende, pillemisbrugene teenagers kommer til mig med dette spørgsmål: "Hvordan kan disse mennesker, som ryger cigaretter og drikker alkohol være nedsættende overfor at ryge hash og spise piller? De har deres egne vaner og de er lige så slemme. De er de værste hyklere. Få dem til at se på sig selv, før du prædiker for os om at vi skal bryde med vores vaner."

Det, som bekymrer mig mest, er den dårlige indflydelse.

Dokumenttype
Forkyndelse
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Mange af livets “små" sejre, der fører os frem til de store gennembrud, vil ofte kunne føles som nederlag. Når endnu et år er gået uden det længe ventede gennembrud, vil det sjældent føles som en sejr, at man fortsat har nok tillid til Guds trofasthed til at blive ved med at bede om et indgreb. Tværtimod.
Peter Tinggaard