E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
25 Apr 2010 00:22
Dokumenttype
Korrespondance
Emner
Helvedet
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

                         Cand. philol ,Oskar Edin Indergaards artikel i KARMEL bladet september 02.

                                              HVAD SIGER BIBELEN OM HELVEDE:

 

   (Tingvoll 15. august 2002).: Der har i den sidste tid været en del debat om "helvede". Professor Jakob Jervell har nok en gang forsøgt at afskaffe "helvede" og dets eksistens med at henvise til at selv ordet "helvede" har sammenhæng med et geografisk område syd for Jerusalem. Det kan derfor ikke være et billede på selve fortabelsen. Hvad siger så Bibelen om dette?

  

   Selve ordet "helvede" kommer af de hebraiske ord "gehinnon", som betyder "Hinomsdal". Det er en dal syd for Jerusalem, hvor der blev fortaget menneskeofringer og hvor dyr og affald blev brændt i gammeltestamentlig tid. Det sidste var også tilfælde i nytestamentlig tid. Det var et sted som havde en dårlig lugt og et sted som havde en evig (kontinuerlig) ild brændende. Det græske ord for "helvede" er "gehenna".

   Dette ord er brugt 12 gange i N.T. og det er bare Jesus som brugte det med undtagelse af Jakob (Jesu bror) brugte det en gang: Jakob 3,6.

   Jakob Jervell hævder at "helvede" ikke findes fordi selve navnet peger på et geografisk sted i Jerusalem. Det kan derfor ikke være efter hans opfattelse et opholdsted for de som går fortabt for Guds rige.

   Når Jesus brugte ordet "helvede", så vidste Han naturligvis at selve ordet gik tilbage til det hebraiske ord "ge Hinnom", men han brugte det i en videre betydning. Hinnoms dal er et billede på "helvede", som er opholdsstedet for de fortabte mennesker. Doms grundlaget vil være både at de ikke har troet på Jesus, som Gud udsendte for at frelse verden, og menneskenes onde gerninger. "De døde blev dømt efter det som var skrevet i bøgerne, efter deres gerninger." Åb.20,12.

   At dette er tilfældet ses af det som Jesus sagde om "helvede". Han sagde for eks.: Og frygt ikke for dem som kan slå legemet ihjel, men ikke slå sjælen ihjel, men frygt for ham som kan ødelægge (ikke tilintetgøre) både sjæl og legeme (hele mennesket) i "helvede".Mat.10,28.

   Her kommer det tydelig frem at Jesus ikke havde "Hinnoms dal" i tankerne, når han udtalte dette, men han brugte "Hinnoms dal" som et billede på den endelige fortabelse borte fra Guds rige.

   Efter bibelsk opfattelse kommer mennesket ikke til "helvede" straks efter at det dør. Det kommer til "dødsriget", som på hebraisk hedder "sheol" og på græsk "hades" . Dette er et foreløbig opholdssted for de fortabte døde indtil Gud skal dømme menneskene på et senere tidspunkt.

 

                                                                                                                                                                Referent:

                                                                                                                                                       Herning@dlgnet.dk

                                                                                                                                              www.yeshuattsion.webbyen.dk

                                                                                                                                                        oskaredi@online.no

                                                                                                                                                 www.home.no/oeindergaard

                                                                                                                                                               PÅ GENSYN !

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er ikke let at blive en forbeder. For vores menneskelig natur er selvisk, og det er derfor ikke naturligt for os at have et stort hjerte for andre.
frit efter Dick Eastman