E-mail: admin@tro.dk
Sprog
Anvend dansk sprog
Dato for offentliggørelse
02 Mar 2013 14:35
Forfatter
David Dollins

Fra  Blogs.christianpost.com/bibleprophecy/
5. august 2011.
Af David Dollins.

Nationen Iran blev kaldt Persien - det Bibelske navn - indtil 1935. Persien var et af de tidligere store imperier i verden, og regerede fra 539 f.Kr. til 331 f.Kr., indtil de blev erobret af Alexander den Store. Konger, såsom Cyrus den Store, Darius, Ahasverus (almindeligvis kendt som Xerxes), og Artaxerxes, regerede dette engang så store imperium. Persien var også rammen om den bog i Bibelen, der hedder Esthers Bog. 

Ironisk nok fortæller Esters Bog, hvordan en Jødisk pige blev dronning af Persien, og hvordan Gud brugte hende til at frelse sit folk fra et komplot, der gik ud på at ødelægge dem. Bogen forklarer også, hvordan en særlig fest, kaldet Purim, blev oprettet for at mindes og fejre den befrielse, som Jøderne havde oplevet. Purim er afledt af det persiske ord "pur", der betyder »parti«. Det minder os om, hvordan Haman, der var fjende af Jøderne, kastede lod for at bestemme den bedste dag til at udføre sin plan om at udrydde dem.

Det ser ikke ud til, at meget har ændret sig i løbet af de 2.500 år, der er gået. "Hamans ånd" påvirker også i dag lederne i Iran. Jeg citerer nu fra The New York Times (27. oktober 2005). "Irans nye konservative præsident, Mahmoud Ahmadinejad, sagde onsdag, at Israel skal "slettes fra kortet"... Under henvisning til bemærkninger fra Ayatollah Ruhollah Khomeini, lederen af den Islamiske revolution, sagde Ahmadinejad: "Som Imamen sagde, må Israel udslettes fra landkortet". 

Tro ikke, at det bare er Irans præsident, der mener dette. Han er kun Ayatollahernes marionet. Det er faktisk dem, der kører regeringen. 

Utroligt, Salme 83:2-5 er profetisk for vores dage, idet der står:  "Gud, vær ikke tavs, vær ikke stum og stille, Gud! Se, dine fjender larmer, dine modstandere løfter hovedet. Mod dit folk udtænker de snedige planer og lægger råd op imod dem, du værner. De siger: LAD OS UDSLETTE DEM SOM FOLK, så Israels navn ikke nævnes mere."

Irans ledere er i deres had til Israel blevet en selvopfyldende profeti ved at citere Salme 83:4. En dag snart vil Iran efter profeten Ezekiel opleve en 7-foldig dom fra Gud. Deres ende er bestemt.

Ukendt for mange er Iran en vigtig aktør i Bibelens profetier om Endetiden. Det var for 2.600 år siden, før Persien selv blev et verdensrige, at profeten Ezekiel fik et syn for fremtiden, som næsten alle Bibellærde er enige om, taler om den periode, hvori vi nu lever. 

Konkret er der i Ezekiel 38 en liste over de nationer, der vil komme sammen ved slutningen af dagene med det udtrykkelige formål at ødelægge nationen Israel. Denne kamp har traditionelt været kaldt "Gog og Magog"-krigen. Blandt de anførte nationer er Tyrkiet, der kan identificeres ved flere gamle stednavne/steder, der eksisterede den gang inden for landets nuværende grænser (dvs. Mesjek, Tubal, Gomer, Togarmah). Desuden kan Libyen identificeres. Nogle bibeloversættelser bruger ordet "Put", der simpelthen er det Hebraiske stednavn for det område, der i øjeblikket svarer til Libyen. Endelig er Iran fremhævet ved dets gamle navn, Persien (Ezekiel 38:5).

Denne koalition af nationer - og Bibelen forudsætter mange flere nationer med dem - vil foretage et tilbundsgående angreb på Israel ved slutningen af dagene med den hensigt at ødelægge nationen. Gud fortalte Ezekiel, at denne begivenhed ville finde sted i de "sidste år" (Ezekiel 38:8). I sidste øjeblik vil det se ud som om, Israel vil blive udslettet, men Gud vil gribe ind, og Iran og de andre nationer vil lide under en 7-foldig dom fra Gud - et stort jordskælv, pest, blodsudgydelser, oversvømmelser, store hagl, ild og svovl (Ezekiel 38:19-22). Vær sikker på, at Gud ikke behøver Israelske fly og tropper for at få dette gennemført. Faktisk indebærer konteksten i Skriften, at denne begivenhed opstår, når Israel er blevet isoleret af nationerne, som det sker nu, og derfor er sårbar over for angreb, netop fordi de ikke er i stand til at stole på venner og allierede. Dette forekommer nu hver eneste dag.

Når Gud gør Iran og de andre nationer til et eksempel på sin guddommelig dom, åbenbarer Han også sit guddommelige formål. Syv gange - Guds perfekte tal - gør Han lignende udtalelser, som de, der findes i Ezekiel 39:7,  "Jeg vil give mit hellige navn til kende i mit folk Israel... Så skal folkene forstå, at jeg er Herren, den hellige i Israel."

Der har du grunden til Guds indgriben. Guds kommende dom over Iran og de andre nationer vil ske, for at Han kan åbenbare sig selv, herliggøre sig selv, åbenbare sin hellighed, forherlige sig selv og gøre sig kendt for mange nationers øjne - alle disse udtryk findes i Ezekiels Bog. Gud griber ind på Israels vegne med henblik på at åbenbare for nationerne, at han alene er Gud, at de gamle profetier, der taler om Ham, er sande, og at Jesus Kristus er den sande Messias, som kom for at bringe frelse til hele menneskeheden.

Derudover vil der komme vækkelse i Israel. I slutningen af Ezekiel 39 står der, at Gud vil udgyde sin Ånd over Israels hus. Gud siger,  "Så skal de forstå, at jeg er Herren deres Gud, når jeg efter at have ført dem bort til folkene samler dem i deres land uden at efterlade nogen af dem derude (profeti opfyldt maj 1948). Jeg vil aldrig mere skjule mit ansigt for dem, for jeg udgyder min ånd over Israels hus, siger Gud Herren." (Ezekiel 39:28-29). 

Ifølge apostlen Peter i Det Nye Testamente har kun Jesus Kristus fået denne bemyndigelse til at udgyde Helligånden. I ApG 2:33 siger Peter, idet han henviser til Jesu opstandelse ...  "Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet, og den har han nu udgydt. Det er det, I både ser og hører."  På denne dag vil Jesus Kristi herlighed åbenbare sig for Israel og en vantro verden som den eneste sande Frelser, Herren, Messias og Gud!

Hvad angår nationen Iran og de andre deltagende nationer, kan de ønske at overveje Bibelens livagtige beskrivelse af eftervirkningerne af denne dom, som fortalt i Ezekiel 39: "Israelitterne skal begrave dem for at rense landet; det vil tage syv måneder"  (v. 12). Så siger Herren gennem profeten Ezekiel,  "Du, menneske, sig til alle de vingede fugle og til alle de vilde dyr: Dette siger Gud Herren: Saml jer alle vegne fra, og kom til den offerfest, som jeg holder for jer, et stort slagtoffer på Israels bjerge. I skal æde kød og drikke blod! Heltes kød skal I æde, og jordens fyrsters blod skal I drikke, som var de alle sammen væddere, lam, bukke, tyre og fedekvæg fra Bashan."  (Ezekiel 39:17-18). 

Gud siger, at Han en dag kommer til at gøre en fest for alle former for ådselædere af denne slagne hær. Irans skæbne og ende er forordnet. Det Persiske folk har brug for Jesus Kristus. De har brug for, at deres øjne skal åbnes, på samme måde som kong Ahasverus' øjne blev åbnet på grund af en ung Jødisk pige ved navn Esther.

Emner
De sidste tider + Ødelæggelse
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Tid sat af til bøn udretter langt mere end den tid, vi selv arbejder. For bønnen inviterer Gud ind i arbejdet, således at han selv kan gøre sit arbejde igennem os.
frit efter Andrew Murray