E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Feb 2013 23:21

Fra Truedsicernment.com/
18. november 2011.

Vi lever i en tid, der har tendens til at trække på skuldrene, når den konfronteres med fejl. I stedet for at spørge ligesom Pilatus: "Hvad er sandhed?" siger det postmoderne menneske: "Intet er sandhed" eller måske: "Der findes sandhed, men vi kan ikke kende den." Vi har vænnet os til at blive løjet for, og mange mennesker synes fortrolige med den falske forestilling, at Bibelen også indeholder fejl.

Læren om Bibelens ufejlbarlighed er meget vigtig, fordi Sandheden ikke er ligegyldig. Ovenstående spørgsmål reflekterer over Guds karakter og er grundlæggende for vor forståelse af alt, hvad Bibelen lærer. Her er nogle grunde til, at vi absolut skal tro på Bibelens ufejlbarlighed:

1. Bibelen selv hævder at være fuldkommen: "Herrens ord er rene, sølv, der er lutret i diglen i jorden, renset syv gange." (Salme 12:7). "Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom." (Salme 19:8). "Ethvert ord fra Gud er lutret, han er skjold for dem, der søger tilflugt hos ham." (Ordsp 30:5).

Disse påstande om renhed og fuldkommenhed er absolutte udsagn. Bemærk, at de ikke siger, at Guds ord "for det meste" er rent, eller at Skriften er "næsten" fuldkommen. Bibelen argumenterer for fuldstændig fuldkommenhed, hvilket ikke giver mulighed for teorier om "delvis fuldkommenhed".

2. Bibelen står og falder som en helhed. Hvis det rutinemæssigt blev opdaget, at en stor avis indeholdt fejl, ville den hurtigt blive miskrediteret. Det ville ikke gøre nogen forskel at sige: "Alle fejlene er begrænset til side tre." For at en avis skal være pålidelig i nogen af dens dele, skal den være saglig hele vejen igennem. På samme måde, hvis Bibelen er upræcis, når den taler om geologi, hvorfor skulle man så have tillid til dens teologi? Det er enten et troværdigt dokument eller ikke troværdigt.

3. Bibelen er en afspejling af forfatteren. Det er alle bøger. Bibelen er skrevet af Gud selv, idet Han arbejdede gennem menneskelige forfattere i en proces, der kaldes "inspiration." "Hele Skriften er indblæst af Gud" (2 Tim 3:16). Se også 2 Peter 1:21 og Jeremias 1:2.

Vi tror, ??at den Gud, der skabte universet, også er i stand til at skrive en bog. Og den Gud, der er fuldkomme, er i stand til at skrive en fuldkommen bog. Spørgsmålet er ikke blot: "Indeholder Bibelen fejl?"; men: "Kan Gud gøre en fejl?" Hvis Bibelen indeholder faktuelle fejl, så er Gud ikke alvidende, men er selv i stand til at begå fejl. Hvis Bibelen indeholder misinformationer, så er Gud ikke sandfærdig, men er i stedet en løgner. Hvis Bibelen indeholder selvmodsigelser, så er Gud forfatter til forvirring. Med andre ord, hvis Bibelens ufejlbarlighed ikke er sandt, så er Gud ikke Gud.

4. Bibelen dømmer os, ikke omvendt. "For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.(Hebr 4:12).

Læg mærke til forholdet mellem "hjertet" og "Ordet". Ordet undersøger - hjertet er ved at blive undersøgt. At se bort fra dele af Ordet af hvilken som helst grund er at ændre denne proces. Vi bliver undersøgerne, og Ordet må underordne sig vores "overlegne indsigt". Men Gud siger: "Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud?" (Rom 9:20).

5. Bibelens budskab må tages som en helhed. Den er ikke en blanding af forskellig lære, som vi har frihed til at vælge fra. Mange mennesker kan lide de vers, som siger, at Gud elsker dem, men de kan ikke lide de vers, som siger, at Gud vil dømme syndere. Men vi kan simpelthen ikke vælge og vrage, som vi vil i Bibelen, og smide resten væk. Hvis Bibelen f.eks. er forkert, hvad angår helvede, hvem siger så, at den taler sandt om Himlen eller om noget andet? Hvis Bibelen ikke formår at få detaljerne rigtige omkring skabelsen, så kan vi måske heller ikke have tillid til detaljerne omkring frelsen. Hvis historien om Jonas er en myte, så er historien om Jesus det måske også. Gud har tværtimod sagt, hvad Han har sagt, og Bibelen giver os et fuldstændigt billede af, hvem Gud er. "I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen," Salme 119:89).

6. Bibelen er vor eneste rettesnor for tro og praksis. Hvis den ikke er pålidelig, hvad baserer vi så vor tro på? Jesus beder om vor tillid, og det gælder også tillid til, hvad Han siger i sit Ord. John 6:67-69 er en smuk passage. Jesus havde netop været vidne til bortgangen af mange, der havde hævdet at følge ham. Så vender han sig til de tolv apostle og spørger: »Vil I også gå jeres vej?« På dette svarer Peter for dem alle, når han siger: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord," Må vi have den samme tillid til Herren og til Hans livets Ord.

Intet af ??det, vi har præsenteret her, bør tages som en afvisning af sand lærdom. Bibelsk ufejlbarlighed betyder ikke, at vi skal stoppe med at bruge vores fornuft eller blindt acceptere, hvad Bibelen siger. Vi har fået befaling til at studere Ordet (2 Tim 2:15), og de, der søger i det, får ros (ApG 17:11). Vi erkender også, at der er vanskelige passager i Bibelen, samt oprigtig uenighed om fortolkninger. Vort mål er at nærme os Skriften i ærbødighed og bøn, og når vi finder noget, vi ikke forstår, beder vi flittigere, studerer mere, og hvis svaret stadig undslipper os - erkender vi ydmygt vore egne begrænsninger i lyset af det fuldkomne Guds Ord.

Emner
Den nye pagt + Den gamle pagt
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis din bøn ikke åbner en dør, så lad være med at forsøge at tvinge den op med magt.
Lyell Rader