E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Feb 2013 00:35
Forfatter
Dr. Thomas Ice

Fra  Bibleprophecyblog.com/  
Den 25. oktober 2012. 
Af Dr. Thomas Ice.  

"Fryd dig, himmel, over det, og I hellige og apostle og profeter! For Gud har dømt hende (Babylon) og skaffet jer oprejsning."  Åb 18,20.

"Så sandt som det er retfærdigt for Gud at gengælde dem, der volder jer trængsel, med trængsel, og at gengælde jer, der lider trængsel, med lindring sammen med os, når Herren Jesus, fulgt af sine mægtige engle, åbenbares fra himlen med flammende ild og bringer straf over dem, der ikke kender Gud og ikke er lydige mod evangeliet om vor Herre Jesus."  2 Thess 1,6-8. 

Jeg blev for nyligt færdig med undervisning i Johannes' Åbenbaring.[1] Noget, der virkelig slog mig i denne bog denne gang, var, at der hele vejen bliver lagt vægt på, at Guds skabninger fryder sig og anerkender Guds retfærdige dom gennem hele Trængselen og ved Kristi genkomst. Der er en følelse i hele Åbenbaringen af, at Guds fordømmende indgriben i historien sker på høje tid, når den endelig kommer. Jeg tror, mange af os ofte ser på Guds kommende dom som trist for dem, der modtager hans hårde slag, men det er ikke den holdning, man går ind for i Himlen, når troende i Åb 18,20 bliver befalet at fryde sig over den. 

DEN KOMMENDE DOM  
Apostlen Paulus begynder også sit tredje brev, 2 Thess, med at tale om den fremtidige dom. Konteksten er, ligesom i Johannes' Åbenbaring, forfølgelsen af hans trosfæller i Herren Jesus Kristus. Paulus siger:  "Derfor kan vi selv tale med stolthed i Guds menigheder om jeres udholdenhed og tro under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå."  

Disse Græske troende led for deres tro for 2.000 år siden i hænderne på de vantro, men dog var de trofaste over for Herren, og udholdt disse trængsler. Denne passage lærer os, at sådanne forfølgelser fra ikke-troende vil være i det mindste en del af grundlaget for Guds fremtidige dom. "At modstå det  nuværende  pres viser rigtigheden af Guds  kommende  dom. " [2] 

FF Bruce gengiver denne tanke og siger: "Det faktum, at de lider forfølgelse og lidelse for Kristi skyld, er et sikkert tegn på Guds retfærdige dom, som vil blive retfærdiggjort i dem og i deres forfølgere ved Kristi genkomst. [3] JN Darby konstaterer med rette, at dommen af de ikke-troende kommer, da han siger, "Herrens dag" er Herrens komme til dom; det er ikke for at berede sin egen lidelse, at Han er på vej, det er for at straffe de slette." [4] Dette sætter scenen for kapitel to, hvor Paulus hævder, at Herrens dag endnu ikke var kommet.

Paulus fortsætter i vers 6 med at bemærke, at der kaldes på gengældende retfærdighed, når Gud "tilbagebetaler de, der plager jer, med trængsler." Den samme rod af ordet anvendes på Græsk både i sin verbale form og i navneform. 

Robert Thomas gør opmærksom på følgende: 
Thlipsin  er et ord, der ofte oversættes med "Trængsel". Det er de nuværende Kristne, der skal gennemgå modgang (v. 4; 1 Thess 3,4). 

For resten af verden vil Trængselen dog være fremtid og af langt større intensitet: 
"Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden"  (Matt 24,21; jf. Åb 3,10). 

I sit første brev til denne menighed beskrev Paulus denne periode i forhold til dens kilde - nemlig Guds vrede (1:10, 2:16, 5:9). Men her taler han om den ud fra omstændigheder, som opsluger ofrene. Efter at perioden med Trængsel er gået, vil disse plagere blive nægtet adgang til det Messianske rige, som hilser de trofaste tilhængere af Kristus velkommen.(v. 5; Matt 25,41,46). [5] 

I vers 7, som taler om genkomsten, der bringer lindring, ser vi en sammenhæng med Joh Åb 18,20 og Guds skabnings glæde over, at Han har dømt ondskaben. Vi ser to objekter af Hans vrede i vers 8: For det første, "de, der ikke kender Gud" og for det andet drejer det sig om kilden til forfølgelse for de troende i den nuværende Kirke: "de, der ikke adlyder evangeliet fra vor Herre Jesus." De er kilden til forfølgelse af de troende i den nuværende Kirkes tidsalder. 

Ikke blot vil de vantro opleve Guds vrede under modgang, men vers 9 fortæller os, at de også vil "betale straffen med evig ødelæggelse borte fra Herrens åsyn og fra herligheden i Hans magt." "Det er ironisk, at de, der afviser Gud, som straf får Guds afvisning," bemærker Michael Martin. "Det indebærer, at den såkaldte frihed fra Guds indflydelse - dette oprørske ønske - ikke er frihed, men fordømmelse. Det er helvedes forvisning fra den sande og eneste kilde til godhed og velsignelse." [6] Vi ser i vers 10, at Kristi genkomst ikke kun vil afsløre Guds herlighed, men vil "blive herliggjort i de hellige på den dag til forundring for alle troende." 

DOMMEN TILHØRER SØNNEN
I Joh 5,22-23a siger Jesus:  "Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen."  Ikke engang Faderen dømmer nogen, men Han har overdraget al dom til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen." 

Jesus fortsætter og siger:  "For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn."  (Joh 5,26-27). Jesus, som er Sønnen i Treenigheden, er også Menneskesøn og relateret til menneskeheden. Som Guds-Mennesket vil Jesus være den repræsentant, der dømmer menneskeheden, da Han både er Gud og menneske. Derfor vil Han være i stand til at vurdere menneskeheden med perfekt retfærdighed.

I Rom 12,19 står der:  "Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren."  Paulus citerer 5 Mos 32,35 i denne passage. Moses siger i det næste vers:  "Hævnen og gengældelsen tilhører mig, til det øjeblik deres fod vakler. Deres ulykkes dag er nær, snart skal de indhentes af deres skæbne."  (5 Mos 32,36). 

Både for Israel og for Kirken vil Herren tage hævn, og Han vil gøre det med ret og retfærdighed. Tilbage i Romerbrevet argumenterer Paulus i kapitel 13 for, at troende i almindelighed skal adlyde de civile myndigheder, fordi Gud selv har indsat dem som Hans instrumenter, hvorigennem Han tager hævn i den mellemliggende tid - mellem dommen fra Syndfloden og dommen ved Hans genkomst. Disse er instrumenter, som han bruger til at begrænse det onde indtil Trængselen, når lovløshedens menneske leder verden ind i totalt samarbejde om oprør mod Gud. Det resulterer i Hans direkte indgriben i hele Trængselen og kulminerer i Kristi genkomst. 

KONKLUSION  
Bibelen lærer os, at en af de måder, hvorpå vi kan vise vor tro og tillid til Gud og Hans plan for historien, er ved at lade Ham tage sig af den uret, som vi har oplevet gennem hele dette liv i processen med at tjene vor Frelser. Ligesom forfølgelsen af og til slut Kristi død var så forkert og uretfærdigt, har der været millioner af lignende uretfærdigheder begået overfor Guds folk sidenhen; men dog skal vi vente på Hans dag, når Han vil rette alt det forkerte og tage hævn over de ugudelige. 

Dette betyder ikke, at når en forbrydelse er begået mod en troende, så bør retfærdighed gennem de civile myndigheder ikke tilstræbes. Det skal den! Men alt for ofte er myndighederne korrupte, og vi må vente på dommen af hele universet for at få tingene sat på plads. Bilag A vil være den civile regerings justitsmordet ved Kristi død. 

Et af de vigtigste punkter i de passager, vi har kigget på, er, at én, der tror på Herren Jesus Kristus, ikke behøver at blive bitter eller sur over en uretfærdighed, som nogen kan have begået imod ham, da Jesus selv en dag vil bringe perfekt retfærdighed til denne syndige verden. Han vil gøre alting godt. I stedet for kan vi, når vi bliver forurettet eller forfulgt på grund af Kristus, svare med den kærlighed og nåde, som Gud i Kristus allerede har vist os i forløsningen. Vi har mulighed for at vise dem Kristi kærlighed. 

Paulus siger:  "Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode."  (Rom 12,21). Hvordan gør vi det? Som det tidligere vers siger, skal vi være venlige og imødekommende overfor vore fjender ved at forsøge at opfylde deres behov. Sikke en vidunderlig frelse, vi har i Kristus. Han frelste os, mens vi endnu var Hans fjender, og nu må vi behandle vore fjender på samme måde, som Kristus allerede har behandlet os. Maranata! 
------------------------------------------------------------------------
Enkelte afsnit er udeladt.
------------------------------------------------------------------------  
Fodnoter:
[1] One can download a MP3 recording of the teaching at the following web address:  https://cbcomaha.org/sermons/
[2] (Emphasis original) Robert L. Thomas, "2 Thessalonians" in Frank E. Gaebelein, ed., The Expositor's Bible Commentary: Ephesians through Philemon, Vol. 11 (Grand Rapids, MI: Zondervan, 1981), p. 308.
[3] F. F. Bruce, "1 and 2 Thessalonians," in David A. Hubbard, Glenn W. Barker, and Ralph P. Martin, eds. Word Biblical Commentary, Vol. 45 (Dallas: Word, 1998), p. 149.
[4] John Nelson Darby, "Colossians to Revelation" in Synopsis of the Books of the Bible, 5 vols., (Winschoten, Netherlands: H. L. Heijkoop, 1970), vol. 5; p. 115. 
[5] Thomas, "1 and 2 Thessalonians," p. 310. 
[6] Michael D. Martin, 1, 2 Thessalonians: The New American Commentary, Vol. 33 (Nashville: Broadman & Holman Publishers, 1995), pp. 213-14.
Emner
De sidste tider
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Når Bibelen siger, at vi skal bede for dem, der handler ondt mod os, så gør den det ikke for at forstærke den smerte, vi føler. Forbøn handler ikke om vores følelser, men om andre menneskers behov.
Woodrow Kroll