E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Sep 2017 23:45
Forfatter
David Wilkerson

Kirken er apatisk og bøn er den eneste måde at ændre det på

af David Wilkerson

Den kendte amerikanske forkynder David Wilkerson trak fulde huse og gav radikale budskaber, da han i slutningen af maj og starten af juni besøgte Skandinavien. 

David Wilkerson, præst og grundlægger af Times Square Church i New York, er nok mest kendt for sit arbejde blandt narkomaner og ungdomsbander i New York, der beskrives i bogen "Korset og Springkniven". Det er efterhånden over 40 år siden, og i dag er David Wilkerson 72 år, men "still going strong" - på et år har Wilkerson talt i 20 forskellige lande for i alt 60.000 mennesker. 


Synd er apati


Ved møderne i Finland, Sverige, Norge og Estland gav Wilkerson alvorlige og udfordrende budskaber. 

- Konflikten med Gud handler ikke om frafald eller slem synd, men om dette ene ord apati, lød Wilkersons ord til tilhørerne i Stockholm. 

Wilkerson sagde, at kirken har valgt bekvemmelighed og materialisme i stedet for Åndens ild, underholdning i stedet for grædende profeter. 

- Man er træt af domsord og alvorlige profetier. Mødre, der før græd over deres børn i bøn, sidder nu foran fjernsynet og ler. I apatien er man tilfreds med status quo; man tror, man klarer sig, men havner i nøgenhed og svaghed uden nogen beskyttelse mod mørkets magter. 

Wilkerson understregede, at budskabet ikke er møntet på dem, der blot er kristne af navn, men på bibeltro kirker, der har skin af gudsfrygt, men som savner kraften. 

For at komme ud af apatien er det nødvendigt at have nød, sagde Wilkerson, der opfordrede de kristne til på knæ at søge Gud under bøn og påkaldelse. 


Gud ønsker renhed


I Oslo udfordrede Wilkerson også kirkerne til et rigere liv i bøn. - Lad os søge ind foran Guds ansigt, og han vil give den kraft og styrke, vi behøver. 

Wilkerson sagde, at den troende hele tiden bør være i en ransagelsesproces og løbende aflægge urenhed. Specifikt nævnte han internetporno som et stort problem. 

Iflg. Wilkerson viste en undersøgelse i USA, at flere tusinde præster er afhængige af porno via internettet. 

- Der er hele tiden noget, der frister os. Det kommer overalt, og vi må leve nær ved Herren. Du kan ikke have nogen fremgang i dit liv, hvis du fjerner dig fra Guds nærvær. 

I Finland måtte arrangørerne afvise folk, selv om der var 1.000 pladser i en sal med stor-skærm ud over de 5.400 pladser, der var i selve hallen, hvor Wilkerson talte. Wilkerson havde sin søn Gary med på møderejsen til Skandinavien.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis du er syg, skal du faste og bede. Hvis det er vanskeligt for dig at lære et nyt sprog, skal du faste og bede. Hvis mennesker ikke vil høre på dig, skal du faste og bede. Hvis du ikke har noget at spise, skal du faste og bede.
Frederick Franson