E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Sep 2017 00:29

Guds matematik


af Leif Hermansson 

Om forfatteren: Leif Hermansson er tekn. dr. i kemi og arbejder i dag ved Silikatforskningsinstituttet i Göteborg. Han er med sin familie bosat i Allingsås. Under et års studier og forskning i USA indenfor sit fagområde kom han gennem kristne venner i kontakt med Guds-matematikken.

Det er en glæde for mig med denne artikel at præsentere brudstykker af en bog, der ud fra et videnskabeligt synspunkt handler om det mest slående og vidunderlige, som jeg har hørt om Bibelen og dens tilblivelse. Det drejer sig om den matematiske opbygning, som findes i den oprindelige bibeltekst. At Bibelen indeholder talsymbolik er almindelig kendt og accepteret. Det, der skal gøres rede for her, har imidlertid ingenting at gøre med talmystik eller taltolkning. 

At Bibelen har et matematisk system indbygget beror på, at den er skrevet på hebraisk og græsk, og disse sprog er matematisk opbygget. I disse sprog anvendes bogstaverne enten som bogstaver eller tal. F. eks.: Det græske A, B og C hedder alfa, beta og gamma, men gælder tillige som tallene 1, 2 og 3. I begge sprog gælder de første ni bogstaver for enere, de næste for tiere og de sidste for hundrede. Bibelen kan således betragtes som en stor samling tal. F. cks. Jobs. 3:16 begynder "guds-matematisk": 1770, 104, 355 osv. 

Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til indholdet på en højst bemærkelsesværdig måde. For hvert bibelsk tema eller emne findes der et karakteristisk tal, således at ord og udtryk eller endog hele bibelvers, der tilhører emnet alle er delbare med det for emnet aktuelle tal. 

For at tydeliggøre det, giver vi her nogle eksempler. Til emnet Jesu fødsel kan man finde i det mindste 32 udtryk (navneord, hele skriftsteder eller vigtige dele af dem), som kan deles med 111. Dette tal er vigtigt, da det hebraiske ord for Gud Jahve netop danner dette tal. Ordet for Jesus danner tallet 888 (1 1 1 x 8). Her er en fortegnelse over de til Jesu fødsel direkte hørende skrifsteder: 

Matt. 1: 20,21,23,25. Matt. 2: 1,2,6,8,9,13,20. 
Luk. 1: 31,35,42. Luk. 2: 6,7,12,15,16,17,21,27,34. 
Ap. G. 4: 30. 40. 
Gal. 4: 4. 
Åb. 12: 2,4,5. 

Sandsynligheden for, at alle disse skriftsteder eller bibelord er delbare med 111, er uendelig lav. Professionelle statistikere har beregnet, at sandsynligheden er så lav som 1 til 31 608 834 580 000 000 000 000 000. Sandsynligheden for dette skulle være den samme som, hvis en person ville vælge den rigtige prik ud af alle de prikker, der kunne dække hele vor jord og desuden ca. 200.000 andre planeter af jordens størrelse; og det skulle være prikker så små og tæt placerede, at der på en kvadratdecimeter kunne være 5.000 prikker. 

Hele Bibelen er fuld af den slags systematisk matematik. Bl. a. kan nævnes, at følgende Jesu-navne også er delelige med 111: Jesus Kristus, Gud, Herre, Jesu navn, mit navn, min elskede Søn, Nazaræeren, Frelser, Guds gave, Ordet, det Levende Ord, Verdens Lys, Morgenstjernen, Den klare Morgenstjerne, Alfa og Omega, Begyndelsen og enden, samt mange andre. Følgende centrale skriftsteder, der omhandler Jesu oprindelse og guddom, er alle delelige med 111: 

1. "Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel!" (det betyder: Gud med os) (Matt. 1: 23). 
2."Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag" (2. Pet 1: 17). 
3. "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn" (Joh. 11:27). 
4. "Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord for Gud" (Luk. 24: 191). 
5. "Jesus fra Nazareth, en mand, som over for jer er udpeget af Gud ved kraftige gerninger og undere og tegn" Ap. G. 2: 22b). 
6. "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os" (Joh.1:14a) 
7. "I det var liv, og livet var menneskenes lys" (Joh. 1: 4). 
8. "I Ham skabtes alt" (Kol. 1: 16a). 
9. "Guds lam, som bærer verdens synd" (Joh. 1: 29). 
10. "Værdig er lammet, det slagtede" (Ab. 5: 12). 

Dette er kun et udpluk af de vigtige skriftsteder, der alle handler om Jesus og hans værk, og alle er delelige med guds-tallet 111. 

For andre bibelske emner findes andre karakteristiske tal. Ved ordet "fisk" har man tallet 153 (det tal, der direkte omtales i Joh. 21:11) som grundtal. Følgende ord eller udtryk er delelige med 153: fisk, net, menneskefiskere, følge Jesus osv. For den onde og hans rige fås tallet 276 og/eller 666. Begge tal findes nævnt i Bibelen (Ap. G. 27: 37 og Ah. 13: 18). Over hundrede udtryk har relation til 276, bl.a. Satan, den onde, brødrenes anklager, Beelzebul, dragen, at lyve, løgnens fader, helvede osv. Ord dannet af summen 666 er bl.a. følgende: verdensherskeren, vilddyret, dragens mund. 

Sandsynligheden for, at dette overordentlige svære matematiske system, ved en tilfældighed, skulle være dannet gennem hele Bibelen, er så mikroskopisk, at det grænser til det rent umulige. Når man tænker på, at Bibelen er skrevet på to sprog, græsk og hebraisk, af ca. 40 forfattere gennem ca. 1600 år, og det største matematiske geni i løbet af et helt liv højst ville kunne nå at skrive et kapitel på denne måde, så er der kun den mulighed tilbage (hvad mange i tro har taget imod), at Gud har været den store "designer" af Bibelens hovedtanker, og at Gud ved Helligånden, indåndede sit ord i de bibelske forfatteres tanker. 

Mit hjerte vender sig mod Gud, og med løftede hænder vil jeg udråbe: TAK, GUD, FOR DIT ORD! Min opfattelse er, at hvis dette præsenteres på den rigtige måde, kan "Guds-matematikken" blive til stor glæde og være trosstyrkende for mange kristne, og et hjælpemiddel for ikke-troende til at begynde at tage Bibelen alvorligt.


Reference: Jerry Lucas og Del Wasburn "Theomatics". Stein and Day/Publishers/ Scarborough House, Briarcliff Manor, New York 10510 (1977).

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er nødvendigt at sige det igen og igen: Hvis bønnen blot er en simpel vane og en handling, som udføres på rutinemæssig vis, så er det en død og rådden ting.
E. M. Bounds