E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
18 Jul 2017 20:43
Emner
Katolicisme

Fra sites.google.com/site/paradigme2010/hvem-er-jesuitterne
Omkr. 1517 (de 95 teser i Wittenberg) startede en protestantisk reformation. I 1534 dannede spanieren Ignatius Loyola en katolsk orden kaldet jesuitterne for at hjælpe pavedømmet med igen at regere som en suverænitet og komme sig ovenpå rystelserne med reformationen. 

Loyola var i enestående grad fanatiker, selvpiner og - lad os blot sige det: stjernepsykopat. Han bedrev sort magi og var besat af okkulte tanker. Han så sig selv som en helgen og en asket. Han var medlem af en organisation kaldet Alumbradas, på latin Illuminati, de oplyste. De var reformationstidens/modreformationens tempelriddere. 

Trenter Conciliet (1543-1563) proklamerede, at alle der ikke bekendte sig til den katolske kirke var 'anathama' - værdige til døden. Jesuitterne begyndte at infiltrere missioner og kirker og at skaffe sig adgang til at være personlige skrifefædre for konger. De brugte skriftemålet til afpresning af de adelige, og sådan fik de magt over dem. 

Pave Clement den 14. lavede i 1773 en bandbulle mod dem og deres forehavender og ejendom i alle nationer. Alle lande fulgte den undtagen Rusland, hvor orthodoksien ikke fulgte Vatikanet. 

Et spring: 
I 1743 åbnede en guldsmed ved navn Amschell Moses Bauer en mønthandel i Frankfurt. Over døren hængte han den romerke ørn på et rødt skjold. Det tyske ord for firmaet var Rothschild. Ørnen var et gammelt tegn fra det Byzantinske imperium og romerne. Et symbol, der også findes i dag i The Scottish Rite of Free Masonry. En af hans 8 børn Mayer hjalp ham med pengesagerne fra han var 10 år. 

Gennem bekendstab med en anden pengevekslerfamilie, Oppenheimerne, lærte han, at udlån af penge til regeringer og konger var det mest profitable. Hans 5 sønner blev sendt ud for at åbne kontorer i de europæiske hovedstæder, Frankfurt, Wien, London, Napoli og Paris. 

Tilbage igen: 
Pave Clement den 14. bandlyste i 1773 jesuitterne. I 1776 dannede jesuitten Adam Weishaupt gruppen 'Illuminati' som en frontorganisation, som jesuitterne kunne gemme sig i. I toppen af Illuminati er familien Rothschild. Overhovedet i dag hedder Jakob Rothschild. 

Jesuitterne brugte Bayrische Illuminati og andre organisationer til at udføre deres operationer. På denne måde ville frontorganisationen tage skylden, hvis man skulle komme i klemme (Bill Hughes). 

18 juni 1815 var en agent for Rothschilds i stand til at overbringe nyheden om Napoleons tab til Lord Wellington til Nathan Rothschild 20 timer før nyheden nåede London. N.R. spredte rygtet til børsmarkedet, at Napoleon havde vundet. Aktierne faldt med 98% og Rothschild'erne var i stand til at opkøbe den totale britiske økonomi. Da nyheden om Napoleons tab nåede frem var det for sent, og Rothschilds regerede England. 

Rothschilds var dybt involverede i at financiere begger parter i den amerikanske borgerkrig. De kendte krigens dialektik (Dr. John Coleman). 

'Denne krig kunne aldrig have været mulig uden den dystre indflydelse fra jesuitterne' (Abraham Lincoln). 

'Jeg bryder mig ikke om denne genopdukken af jesuitterne. Hvis der er en gruppe mænd, der har frembragt forbandelse på Jorden såvel som i helvede, så er det Loyolas. Desværre er vi nødt til med vores system af religiøs tolerance at tilbyde dem asyl (John Adams, USA's 2. præsident). 

'Jeg ved, at jesuitterne aldrig tilgiver eller fortryder nogetsomhelst. Men mennesket bør ikke tænke på, hvordan eller hvor han dør, men om det er i ære og tjeneste (Abraham Lincoln). 

'Det er min opfattelse, at hvis friheden for dette land bliver ødelagt vil det være på grund af de romersk katolske jesuitter, for de er de dygtigte og farligste fjender af civile og religiøse friheder. De har iværksat de fleste krige i Europa (Marquis de LaFayette). 

'Offentligheden er stort set uvidende om det overvældende ansvar, som Vatikanet og Jesuitterne bærer for at starte de to Verdenskrige - en situation, der til dels kan forklares af de gigantiske financer, der har stået til Vatikanets og jesuitternes rådighed (Edmund Paris). 

Mellem 1555 og 1931 blev jesuitter-ordenen fordrevet af mindst 83 lande, bystater og byer for at engagere sig i politiske intriger, og planer om undergravelse af statens velfærd - iflg en angrende jesuitterpræst, J.E.C. Shepherd (Thomes J. Campbell). 

'Ak, jeg vidste de (jesuitterne) ville forgifte mig. Men jeg forventede ikke, at det ville være på en så langsom og grusom måde (Pave Clemens 14., der 'for evigt' fordømte jesuitter-ordenen i 1774). 

D. 9 februar 1929 underskrev fascisten Mussolini et concordat (Lateraner-pagten) mellem den italienske regering og Vatikanet, som genetablerer Vatikanets politiske magt og den katolske kirkes diplomatiske status. Mussolini erklærer Vatikanet for en selvstændig stat. 

I 1933 underskriver Vatikanet et concordat med Hitler, da han kommer til magten. Hitler skriver: 'Jeg har lært mest af alt fra jesuitter-ordenen. Jeg har transporteret en god del af den organisation til mit eget parti! 
... Der har ikke været noget mere storladent på denne jord end den hierarkiske organisering af den katolske kirke. 
... Lad mig røbe en hemmelighed. Jeg danner en orden. I mine borge ('Burgs') for denne orden, vil vi opdrage en ungdom, der vil få Verden til at skælve. Her kan jeg ikke sige mere lige nu (Hermann Rauching, tidl. nazi-leder i Dantzig-regerningen) 
... I Himmler ser jeg vores egen Ignatius de Loyola.'

Jesuitterne har altid været i uddannelses-branchen og har placeret sig som lærere for børn og unge. 

Hitlers forældre var begge hengivne katolikker. Som skoledreng - dedikeret og med topkarakterer - modtog han sanglektioner i klostret i Lambach. Han skriver:

'Jeg havde rig mulighed for at beruse mig selv med den højtidelige storhed i de brilliante kirkefester. Det blev helt naturligt for mig at betragte klostret som det højeste og mest eftertragtelsesværdige ideal, ligesom min far betragtede landsbypræsten som sit ideal.' 

I 1904 bliver den 15-årige Adolf Hitler firmet som katolik i katedralen i Linz. 

Ved Hitlers død i 1945 skriver en af de typer, der 'overlevede' 2. Verdenskrig, den spanske dikatator Francisco Franco: 'Adolf Hitler, søn af den katolske kirke, døde mens han forsvarede kristendommen. Det er derfor forståeligt, at der ikke kan findes ord, der kan begræde hans død, når så mange blev brugt for at lovprise hans liv. Over hans dødelige rester står hans sejrrige moralske figur. Med martyriets palmer skænker Gud sejrens lauerbær til Hitler.' 

Loyola kunne ikke have formuleret det bedre. Han var også spanier. Franco tilhørte en af de mange underordener for jesuitterne, Ridderne af Kristi Orden. 

Det var katolikkerne og deres stemmer, der bragte føreren til magten. Det var en jesuit, Fr. Staempfle, der med Hitlers godkendelse nedskrev 'Mein Kampf'. Heri lægger han i fuld færdig form det pan-germanske program ud, som senere bliver ført ud i livet. 

Ludvig Kaas, en katolsk pater, er med til at forberede vejen for 'Concordatet' fra 1933, Udtrykket står for en mellemting af en fredsaftale, en 'modus vivendi', en omgangsform mellem ikke-venner, der på den anden side ikke er fjender, en aftale, der skal holde ryggen fri for nazisterene og sikre bevarelsen af magt for kirken. Kort sagt: en business-aftale. Et foto fra undrskrivelsen af aftalen ses: 

- Kardinal Faselli, senere pave Pius IX, i 1933 statssekretær for Vatikanet 
- Ludvig Kaas, leder af Zenter Partei, et katolsk parti, der var med til at stemme nazisterne ind i Rigsdagen 
- Franz van Papen, tysk adelig, katolik, politiker, medlem af generalstaben, diplomat, malterserridder 
- prælat Montini, senere pave Paul VI.

Så i en tid, hvor nationer overalt havde kølig reservation og mistænksomhed overfor Nazi-tyskland, udtrykker den største moralske institution i Verden uforbeholden tiltro til denne regering (Günther Lewy). Quit Pro Quo. Nazisterne garanterer kirken fuld frihed og beskyttelse under deres regime. 

Franz van Papen, medlem af ordenen 'malteserridderne', der tilhører den absolutte inderkreds af alle ordener i og omkr. romerkirken: 'Det 3. rige ikke blot anderkender, men ligefrem hylder de høje principper i pavedømmet'. Disse 'høje principper' gav sig bla. udtryk i ofringen af 25 millioner mennesker i koncentrationslejrene (det officielle tal fra FN). 

Den nuværende pave, Benedict XVI, var i sin ungdom medlem af hitlerjugend, dette ungdomsopdragende fænomen inspireret af jesuittiske principper. Hans far var en 'Orpo' - 'Ordenspolizei' for nazisterne, det grønne politi. Ratzingernes hengiven sig til nazismen skaffede dem problemer i deres hjemby i Bayern i 1930'erne, og de måtte flytte flere gange. 

Man kan se billeder af, hvordan dominikanermunke serverer mad for nazisterne - og moralsk støtte. Religionen støtter fascismen. Inkvisitionen er dannet af Dominic de Guzman, stifteren af dominikanerordenen, i 1204. Deres metoder var ... sataniske. De har en slående lighed med dem, som SS brugte. Det er i dag dominikanerordenen, der er hovedordenen i det Vatikanene hierarki. 

Det katolske islæt kan genfindes i propagandametoderne. Goebbels var vokset op og opdraget i en jesuitterskole. I alle hans skrifter skinner hans læremestres ånd igennem. Han skriver fx. 'Nogle løgne er ligeså velgørende som brød' er en omskrivnig af Ignatius Loyola. Løgn og bedrag var et af de midler, der for Loyola var helliget af målet. Vi blev i filmen 'Das Untergang' mindet om, hvordan Goebbels og hans kone forgiftede deres 6 børn og sig selv for at undgå at blive pågrebet. En anden lighed med Loyola var deres status som krøblinger, hvilket betød, at de ikke kunne blive soldater i krigen. Deres liv bliver i freudiansk forstand en kompensation for dette. 

Heinrich Himmler, søn af en katolsk skoleforstander i München, personlig lærer for den bayerske prins Ruprecht. Himmler var den om muligt mest katolske af alle topnazierne. Hans bror var benediktinermunk i Marialoch, et af pangermanismens hovedkvarterer. Hans onkel var jesuit og Kanon - højesteretsdommer - ved den bayerske højesteret. 

Den daværende jesuittergeneral, Wlodimir Ledohowsky, var klar til at indlede et nært samarbejde mellem denne militant opbyggede munkeorden og det nazistiske efterretningsvæsen for at bekæmpe deres fælles daværende fjende, kommunisterne. Der blev dannet en celle indenfor SS, der bestod af primært jesuitter - i sort SS-uniform. Himmlers far var en af dem, og blev fængslet for det ved Nürnberg-processerne. Hans udsagn ville have kaste meget lys på dette sorte kapitel i Verdenshistorien, men før han skulle fremtræde for tribunalet, blev han fundet død i sin celle. Dødsårsagen er aldrig blevet offentliggjort. 

Walter Schellenberg, SS-brigadefører, generalmajor i politiet skriver efter krigen: 'SS-organisationen blev dannet af Himmler efter principperne for jesuitter-ordenen. De var Ignatius af Loyolas regulativer og åndelige eksersitser, som Himmler søgte at kopiere. Titlen 'rigsfører for SS', som han kaldte sig selv, skulle være paralellen til jesuitternes 'general', og stabsledelsen var en imitation af den katolske kirkes hierarki. Et middelalderligt slot ved Paderborn i Westfalen kaldet 'Webelsburg' blev restaureret. Det blev, hvad man kan kalde et 'SS-kloster'.

Source: https://sites.google.com/site/paradigme2010/hvem-er-jesuitterne
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Millioner af mennesker i verden beder hver dag "ske din vilje" i Fader Vor - uden antydning af motivation til at følge en vilje, som ikke er deres egen.
frit efter Aldous Huxley