E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
03 Jan 2015 00:35

Eksisterer Gud? Skabte Gud alt der findes?

En student svarede frimodigt "Ja det gjorde han!" "Gud skabte alting?" spurgte professoren. "Ja" svarede studenten." Professoren svarede," Hvis Gud skabte alting, da har han også skabt ondskab, siden ondskab findes. Ud fra det princip, at det vi skaber definerer det vi er, kan vi da konkludere at Gud er ondskab." Professoren var godt tilfreds med sig selv og pralede til de studerende, at han endnu engang havde bevist, at den kristne tro er en myte.

En anden student løftede hånden og sagde, "må jeg have lov at stille et spørgsmål Professor?" "Selvfølgelig", svarede professoren. Studenten stod op og spurgte, " Professor eksisterer kulde?" Professoren svarede "selvfølgelig gør den det. Har du aldrig været kold?" De andre studerende fnisede af den unge mands spørgsmål. Den unge mand svarede, "faktisk eksisterer kulde ikke. Ifølge fysikkens love er hvad vi betegner som kulde I virkeligheden fravær af varme. Ting er kun egnede til et studie, når det har eller transmitterer energi. Varme er det der gør, at kroppe eller materie har eller kan overføre energi. Det absolutte nulpunkt er det totale fravær af varme. Kulde eksisterer ikke. Vi har skabt dette ord for at forklare hvad vi føler når der ikke er varme."

Studenten fortsatte, "Professor, eksisterer mørke?" Professoren svarede, "Selvfølgelig gør det det." "De tager endnu engang fejl" svarede studenten. 'Mørke er I virkeligheden fravær af lys. Vi kan studere lys men ikke mørke. Vi kan faktisk bruge Newtons prisme til at bryde lyset til mange farver og studere de forskellige bølgelængder af hver enkelt farve. Man kan ikke måle mørke. En enkelt lysstråle kan bryde ind I en verden af mørke og oplyse den. Hvordan kan man vide hvor mørkt der er på et udvalgt sted? Det kan man ved, at måle den mænge lys der er tilstede! Er det ikke rigtigt? Mørke er en term brugt af mennesker til at beskrive fraværet af lys."

Til sidst spurgte den unge mand professoren. "Eksisterer ondskab?" Professoren svarede nu tøvende "selvfølgelig, som jeg allerede har sagt. Vi ser det hver dag. Det findes i det daglige eksempel af menneskets umenneskelighed mod mennesket. Det findes i den mængde af kriminalitet og vold vi ser alle steder i verden. Disse manifestationer er intet foruden ondskab."

Til dette svarede studenten, "Ondskab eksisterer ikke, I det mindste ikke af sig selv. Ondskab er helt enkelt fravær af Gud. Det er ligesom mørke og kulde et ord man har skabt for at beskrive et fravær af Gud.

Gud skabte ikke ondskab.

Ondskab er et resultat af det der sker, når mennesket ikke har Guds kærlighed tilstede i sit hjerte. Det er ligesom kulden der kommer når der ikke er varme og mørket der kommer når der ikke er lys."

Ingen husker mere professorens navn, men vi har alle hørt om studenten. Hans navn var Albert Einstein.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis ikke en forkynder bruger to timer om dagen i bøn, så er han ikke meget værd. Og selv den bedste uddannelse kan ikke opveje denne mangel.
Leonard Ravenhill