E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
12 Aug 2014 22:04
Forfatter
Lars Hyldgård

Omvendelse er livsvigtig

Picture

Af Lars Hyldgård 

Jeg kunne vælge mellem to overskrifter:
"Omvendelse er livsvigtig" eller"Omvendelse er livgivende!" 
Begge er sande - ikke mindst den sidste. Men omvendelse er ikke blot som et almindeligt tilbud til os. Det er langt vigtigere. Det er en livsnødvendig omfavnelse af Guds redning. 

Jesus snakkede konstant om det...
Når jeg i Bibelen læser, hvad Jesus lægger vægt på, får jeg alvorlig respekt for det at leve i det, man kan kalde "personlig omvendelse". 
Jesus lægger vægt på, at vi må omvende os (ændre indstilling), så vi kan modtage det liv, han vil give os. Han lægger ikke skjul på, at vi en dag skal stå til regnskab, og at der er mulighed for at blive afvist eller at få belønning af Gud. Hvor godt det går os på den dag, afhænger ifølge Jesus af, om vi er villige til at omvende os. Hertil kan vi have brug for Guds hjælp! 

Omvendelse er at give Gud ret
Omvendelse starter med at vi ser os selv i Guds lys. Her ser vi vores sande tilstand, forsvarsløse over for en hellig og kærlig Gud. Vi må give Gud ret. Det er i denne situation, vi kan bestemme os for at vende os til korset, angre og bekende vores synd. Når vi gør det, får vi tilgivelse! (Se 1.Johs.1:9) Men Guds plan for os stopper ikke her. 
Han ønsker, at vi skal lade Hans ord trænge ind i vores hjerter, så det kan forandre og forme os. Oprigtig omvendelse fører til, at vi giver os selv helt til Gud i tillid til, at han ved sit ord og sin Ånd vil forandre vores hjerter, så at vi ligner Jesus mere. Denne plads ønsker Gud at få! 

Jesus efterlyste den grundlæggende villighed til omvendelse hos jøderne. 
Han sagde: 

"Hvorfor siger I: Herre, Herre! Til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?" (Luk.6:46)
"Jerusalem, Jerusalem... Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne  samler sine kyllinger under sine vinger, men I ville ikke! Se jeres hus bliver overladt til jer selv"
  (Luk.13:34-35)

Og igen:

"De skal ikke lade sten på sten blive tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid!"  (Luk.19:44)

Jesus ønsker at samle os op, beskytte os give os liv i overflod. Men det var uvilligheden til forandring i hjerterne, der lagde grunden til Jerusalems ødelæggelse i år 70, som Jesus her forudsagde. Jesus siger, at den, der er givet meget, skal der kræves mere af. Jøderne, der var blevet givet meget af Gud, blev der krævet meget af, og Jesus græd på forhånd over deres skæbne. Der var dog nogle titusinder af jøder, som valgte at omvende sig og tro på Jesus. De blev reddet, ligesom kyllingerne under hønens vinger.
Da Jerusalem blev jævnet med jorden - og så godt som alle i byen blev dræbt, havde Gud ledt de Jesus-troende jøder ud i ørkenen.

Omvendelse kommer vi ikke udenom
Jesus taler meget om det afgørende i at omvende sig. Han stiller det fx skarpt op i følgende afsnit: Huset på klippen og huset på sand. (Luk.6:47-49) Lignelsen om sædemanden. (Luk.8:4-15) Efterfølgelse. (Luk.9:23-27) Veråb over Galilæas manglende omvendelse. (Luk.10:13-16)  Nineve og dronningen af Saba, som omvendte sig. (Luk.11:29) Frygtløshed  og bekendelse af Jesus. (Luk.12:4-12) Årvågne tjenere. (Luk.12:35-48) De dræbte galilæere og det sammenstyrtede tårn. (Luk.13:1-5) Lignelsen om  træet uden frugt. (Luk.13:6-9) Lignelsen om den fortabte søn.  (Luk.15:11-32) Og mange flere!

Test til kristne: Hvordan står det til?
Er jeg interesseret i at vandre så meget efter Guds hjerte som muligt?  Kommer jeg dagligt til Jesus og hans ord? Eller undgår jeg det sande lys? Lever jeg i kraft af Ham, eller går jeg på egen hånd? Har jeg brug  for at omvende mig - ud fra det, Jesus siger? Hvor lang tid skal Gud vente på mig? Hvad vil jeg fortryde, når jeg en dag står foran Guds trone?

Hvilke punkter kan jeg omvende mig på?
Der er mange punkter, jeg kan omvende mig på. Al form for synd, naturligvis. Vigtigst er det at vende vores hjerter til Gud og lytte til Jesus igennem Bibelen. Vi kan kun modtage hans rige på hans betingelser. Vi må tro på Guds godhed, være ydmyge og taknemlige over for ham og hans frelse. Så vil han forme os og "lede os ad rette  veje for sit navns skyld", som Salme 23 siger. 

Hvorfor er omvendelse vigtig?
 - Fordi omvendelse bringer os på bølgelængde med Gud. 
 - Fordi mangel på omvendelse før eller siden vil føre tragedie med sig. 
 - Fordi vi bliver anvendelige i Guds frelsesplan, hvis vi giver Gud lov til at forme os. 

Bærer vi det kristne navn i det ydre, uden at vi af hjertet giver Gud 
magt i vores liv, kan vi være en stor hindring for Guds plan på jorden. 

Men omvendt:
 Hvis vi vil lade Guds ord gro og vokse frit i vores
hjerter, bliver vi "frugtbar jord" og vil bære masser af frugt. 

HUSK: Jesus vil ikke afvise nogen, der oprigtigt kommer til ham! Han siger: 

"Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort!"  (Joh.6:37)

=>    Så kom til Jesus nu - og altid!


Tips til omvendelse: 
 - Vores forhold til Guds ord. 
 - Vores forhold til Jesus. 
 - Holdning til andre mennesker. 
 - Prioriteringer. 
 - Omvendelse fra synd: utilgivelighed over for andre, bagtalelse, grådighed, egoisme...
Emner
Omvendelse
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er de mænd og kvinder, som er mægtige i bøn, der vinder mange sjæle for Gud. Forud for alle vækkelser har der altid været anmassende og udholdende bønner.
S. L. Brengle