E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Jun 2014 17:29

Fordi Gud valgte at skabe mennesket med en fri vilje. 


PictureUden den frie vilje ville vi have været robotter.
Den frie vilje er grundlaget for kærlighed og meget af det, som beriger din hverdag allermest. Men den frie vilje er samtidig grundlaget for had og de ting, som bringer smerte i menneskers liv. Den frie vilje kan være både smuk og forfærdelig. Men kærligheden er så stor og vidunderlig, at Gud ikke ville have en verden uden menneskers frie vilje.

Gud har betroet mennesker ansvaret for jorden og for hinanden. Og en dag skal vi stå til ansvar for Gud. Den viden er en konstruktiv hjælp for os. I dette liv kan vi vælge at lytte til det gode eller det onde. Og det har enorm betydning for os selv og vores omverden, hvad vi vælger. Gud vil dømme det onde, vi gør. Derfor er det bedre, at vi allerede nu dømmer os selv, og omvender os, så at vi ikke skal blive dømt af Gud en dag. 

Hvordan bruger vi vores frie vilje på den bedste måde? Ved at lytte til og adlyde Ham, som har skabt os. Han ønsker, at vi skal vandre i kærlighed. På den måde er vi med til at gøre en ond verden bedre. Vi er kaldet til at elske ligesom Jesus.

Hvad med mennesker der lider?
Gud er absolut ikke ligeglad med mennesker, der lider. Gud græder over den lidelse og undertrykkelse, som mennesker på jorden gennemgår. Måske har du oplevet at mennesker har påført dig uretfærdig lidelse? Måske har du selv påført andre smerte med det, du har gjort eller sagt?

De gode nyheder er, at Gud en dag vil gøre en ende på al lidelse for dem, der tager imod Jesus Kristus som deres frelser. Jesus er døren til frelse og fællesskab med Gud. Det er i fællesskabet med Gud, at vores liv kommer i den balance, som vi er skabt til. Det er dér, der bliver forløst retfærdighed, liv og glæde. 

Uden lys ender vi i mørke
Men hvis vi vælger, at vende Gud og hans gode vilje ryggen, så er der en anden  kraft, som lettere får adgang til os. Nemlig det onde selv, Djævelen og hans dæmoner. Derfor findes der et så udpræget ondt regime på jorden som fx Nordkorea. Mennesker lever i dyb fattigdom og undertrykkelse, fordi regimet har bandlyst Gud og den frie vilje. Der er faktisk dødsstraf for blot at eje en Bibel. Det ligner et land, som  Djævelen har fået så meget magt over, at regimet forsøger at gøre mennesker til robottter, stik imod det, vi blev skabt til?

Vil Gud så bare fortsætte med at se på, at dyrebare mennesker bliver undertrykt? 

Nej, Bibelen fortæller os, at Jesus en dag vil komme igen og gøre en ende på al ondskab på jorden. Han vil komme igen som Kongernes Konge, og hvert et knæ kommer til at bøje sig for ham. Han vil gøre en ødelagt jord til det skønneste paradis igen. Men først skal evangeliet om Jesus forkyndes for alle nationer, og mennesker fra alle etniske grupper skal finde frelsen i Jesus. Gud vil igennem sin Søn bevise, at  kærlighed er stærkere end had, og at det gode kan overvinde det onde.

Vi har alle syndet, både du og jeg - men Jesus kan vaske hjertet rent og give os en ny start med Ham.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig."
Jesus (Matt 6,6)