E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
03 Apr 2014 23:19
Forfatter
Alf Lohne

1. Et overnaturligt himmeltegn vil en dag overvælde jordens beboere. 

En gang spurgte Jesus sine diciple, om de ville forlade ham, og Peter svarede: "Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord", Joh. 6,68. 

"Og jeg så Himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder Troværdig og Sanddru, og han dømmer og kæmper med retfærdighed . . . Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iført hvide, rene linnedklæder . . . Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: Kongernes Konge og herrenes Herre", Åb. 19, 11.14.16. 

2. Jesus beskriver selv sin genkomst som en opsigtsvækkende begivenhed. 

"Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighe, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham", Matt. 25, 32-32. 

3. Jesu genkomst bliver en så storslået demonstration af herlighed, at ingen udngår at se ham. 

"Se i skyerne kommer han, og alles øjne skal se ham, også deres, som har gennemstunget ham, og alle jordens stammer skal jamre ved hans komme", Åb. 1, 7. 

4. Når Jesus kommer igen, opstår de troende, der er døde. 

"Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå. 

5. "De troende som lever når Jesus kommer igen, vil blive forvandlet og rykket op i skyerne. 

"Derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem [de troende der er opstået ved Jesu genkomst] i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord!", 1. Tess. 4, 17-18. 

6. Hvordan går det så med resten af menneskene? 

"Thi ligesom i Noa's dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden; de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort - sådan skal det også gå ved Menneskesønnen komme", Matt. 24, 37-39. 

7. Gud har åbenbaret, hvad der skal ske i "de sidste dage" for at advare om, at Jesu genkomst er nær. 

"Men der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har kundgjort kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste dage", Dan. 2,28. 

Kong Nebukadnezar har netop haft en drøm, og profeten Daniel siger her, at den har profetisk betydning, for i drømmen åbenbarer Gud det, som skal ske i "de sidste dage". 

8. Her er en beskrivelse af den drøm, som kongen havde: 

"Du så, o konge, for dig en vældig billedstøtte; denne billedstøtte var stor og den glans overmåde stærk; den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og arme af sølv, bug og lænder af kobber, benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af jern og halvt af ler. Således skuede du, indtil en sten revedes løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem; og på én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden", Dan. 2, 31-35. 

9. Gud, der kender fremtiden, åbenbarer, at fire stormagter skal overtage herredømmet, den ene efter den anden. 

Til kong Nebukadnezar siger profeten: "Du, o konge, kongernes konge, hvem Himmelens Gud gav kongedømme, magt, styrke og ære, i hvis hånd han gav menneskene, så vide de bor, markens dyr og himmelens fugle, som han gjorde til hersker over dem alle, - du er hovedet, som var af guld. Men efter dig skal der komme et andet rige, ringere end dit, og derpå atter et tredje rige, som er af kobber, og hvis herredømme skal strække sig over hele jorden. Siden skal der komme et fjerde rige, stærkt som jern; thi jern knuser og søndrer alt; og som jern sønderslår, skal det knuse og sønderslå alle hine riger", Dan. 2, 37-40. 

I teologiske kredse er der stor enighed om, at disse få vers fortæller historien i en nøddeskal. Nebukadnezars babyloniske rige var symboliseret ved hovedet af guld. Det var i sandhed et guldrige. Selv ruinerne i dag taler tydeligt om Babylons rigdomme og storslåede pragt. Det næste, brystet og armene af sølv, symboliserede et ringere rige. Medo-Persien var stort, men kunne ikke måle sig med Babylon i rigdom og luksus Bugen og lænderne af kobber betød, at den tredje stormagt i verdensbilledet, Grækenland, var stærkt, men skulle også miste sin magt. Den følgende stormagt, Rom, opfyldte den korte, men klare forudsigelse: Stærk som jernet, der knuser og søndrer alt. Det er typisk at historikeren Gibbon bruger udtrykket "Jernriget Rom. 

10. Interessante detaljer om det fjerde rige, jernriget Rom. 

"Og tæerne var halvt af jern og halvt af ler, betyder at riget delvis skal være stærkt, delvis svagt", Dan. 2, 42. Det stærke Rom skulle deles op i nogle stærke og svage dele, og det er netop tilfældet med Europas nationer, som i dag eksisterer i Roms tidligere magtområde. 

11. Hverken kongehusenes slægtskab eller diktatorernes hære skulle klare at samle Europa til ét rige. 

"Og når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det at de skal indgå ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som jern kan blandes med ler", Dan. 2, 43. 

I sandhed har man prøvet at holde Europa sammen ved hjælp af giftemål, som profeten forudsage. Før første verdenskrig blev vores kong Christian IX af Danmark og dronning Victoria af England omtalt som "bedsteforældre" til de kronede hoveder i Europa. "De vil dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som jern kan blandes med ler", siger denne profeti. 

En række herskere forsøgte også ved magt at samle Europa igen, den sidste indtil nu var Adolf Hitler. I lang tid så det ud til at ville lykkes for ham, men disse seks profetord var stærkere end hans hære af soldater: "men dog ikke indbyrdes holde sammen". 

12. De fire stormagter kom og gik. Det fjerde rige blev til et splittet Europa, som ingen har formået at samle. Det næste er Jesu genkomst og oprettelsen af Guds rige, et rige der aldrig skal forfå. 

"Men i hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed; thi du så jo, at en sten reves løs fra klippen, dog ikke ved menneskehænder, og knuste jern, ler, kobber, sølv og guld. En stor Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske herefter; og drømmen er sand og tydningen troværdig", Dan. 2, 44-45. 

Læg mærke til hvor tydelig denne profeti er. Efter at jernriget Rom er blevet splittet op i stærke og svage dele, som Europa symboliseret ved jern og ler, og efter at man forgæves har søgt at samle Europas lande til ét land igen, da oprettes Guds rige! Og det forventer vi snart sker! 

Helten fra Golgata, Jesus Kristus, overtager som Kongernes Konge og Herrernes Herre regeringsmagten i Guds Rige. Skal du og jeg hilse Ham velkommen som vor Frelser og Konge?

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er bønnen, der skaber de virkelige ændringer. Derfor vil enhver kirke, som ikke har et godt organiseret bønneprogram, forspilde alle sine kræfter i en slags religiøs tomgang.
frit efter Paul Billheimer