E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
03 Apr 2014 22:33
Forfatter
Magnus N. Sørensen

Filosoffer og teologer har igennem tiden spekuleret over "det ondes problem": Hvordan kan en god Gud tillade det onde?


Men måske skulle vi først spørge, hvor det onde stammer fra. Jesus svarer: "Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser" (Matt 15,19). Og Paulus skriver: "Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste" (Rom 3,10-12). Ifølge Bibelen kommer ondskaben altså ikke fra Gud. Den kommer fra dig og mig. Den kommer fra dit og mit hjerte.  Du og jeg er de onde!

Når vi spørger, hvordan Gud kan tillade det onde, spørger vi altså, hvordan han kan tillade dig og mig at leve.

I Den Augsburgske Bekendelse, som er et af de lutherske bekendelsesskrifter, er det formuleret sådan:

Ligeledes lærer de, at alle mennesker som fødes på naturlig måde, efter Adams fald fødes med synd, det vil sige uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær, og at denne arvelige sygdom eller last i sandhed er synd, som virker fordømmelse, og som også nu medfører evig død for dem, der ikke genfødes ved dåben og Helligånden (Den Augsburgske Bekendelse artikel 2).

Svaret på spørgsmålet, om, hvordan Gud kan tillade dig og mig at leve, er, at det kan han heller ikke - i længden. Gud er hellig og retfærdig og straffer derfor ondskaben. Derfor er døden kommet ind i verden - og med døden sygdom, nød og trængsler.

Selvom man ikke kan udpege specifikke synder og sige, at de er årsagen til f.eks. en specifik sygdom, så er det vores ondskab, der er skyld i problemerne. Ja, meget af det, vi kalder ondskab, er i virkeligheden konsekvenser af vores egen ondskab.

Den endelige straf for ondskaben er evig pine i helvede. Men den endelige straf for ondskaben lader vente på sig - lidt endnu.

Gud har nemlig båret over med vores ondskab med et ganske bestemt formål. Paulus skriver om Jesus: ?Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus" (Rom 3,25-26).

Gud har været tålmodig med os, fordi det var hans plan at gøre de ondes problem til den godes problem. Vores problem, Guds straf, blev Jesu problem.

Gud lod Jesus, den gode, bytte plads med os, så han mærkede Guds vrede i stedet for os. På korset mærkede han den evige pine og tog dødens straf. Paulus skriver: ?Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham" (2 Kor 5,21).

Gud lagde din og min ondskab og synd på Jesus Kristus, som er både Gud og menneske, dog et menneske uden synd - og han bar straffen. Til gengæld regner Gud os som gode, ligesom Jesus er god. Svaret på de ondes problem er, at Gud straffede den gode i stedet for de onde. Det gjorde han af kærlighed til de onde.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart."
Jesus (Luk 18,7-8a)