E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
02 Apr 2014 01:20

Første spørgsmål er: Hvor er helvede?

Mathæus 12 v. 40:
"For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter."

I den engelske oversættelse står der: "I hjertet af jorden".

Lukas 16 v. 22-23, 26:
"Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød... Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra."

Dette er fra lignelsen om den rige mand og Lazarus. Lazarus i denne lignelse, skal ikke forveksles med Lazarus, Jesu ven, som han opvækkede fra de døde.

Lazarus er død og havnet i Abrahams skød. Abrahams skød, var stedet hvor de troende, som døde før Kristi opstandelse, havnede.

Kan vi identificere dette sted? Har Jesus beskrevet jordens anatomi?

I hvert fald kan vi konkludere, at Jesus fortæller i verset fra Mathæus, at det er nede i jordens dyb.

Lad os se på jordens geologi:


Teorien lyder på, at 'Abrahams skød' også er det vi kalder for "Øvre kappe". I Lukas beskrives så, at der er en 'dyb kløft' mellem Abrahams skød og 'Dødsriget'. Kan det være den 'Nedre kappe' som Jesus beskriver i sin lignelse? Selve 'Dødsriget' (helvede) er så den 'Ydre kerne'.
Selve "Kernen" er det, som Bibelen beskriver som 'Afgrunden', hvor de dæmoner der avlede børn med menneskenes piger, er blevet låst inde. Her skal også antikrist og hans profet (Muhammed) være, og hvor også Satan selv vil blive smidt i, jf. Åbenbaringen 20 v.3.

Så hvor ender syndere, som har fravalgt frelsen i Kristus, når de dør? I Dødsriget, dvs. den Ydre kerne. Et ret varmt og ubehageligt sted, må man formode. Her vil vi være og vente på deres endelige dom. Så Dødsriget er en slags detention hvor fanger opbevares indtil dommen er afsagt, og de dermed kan sendes videre til det endelige fængsel.

Åbenbaringen 21 v.8:
"...løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død."

Åbenbaringen 20 v.15:
"Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen."

Åbenbaringen 20 v.14:
"Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen."

Åbenbaringen 20 v.10:
"Og Djævelen, som førte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder."

Så den ENDELIGE destination for synderne, som ikke har taget imod frelsen fra Kristus, er altså i Ildsøen. Den ANDEN død.

Mange er bange for at dø, men de, som ikke har taget imod Kristus, skal dø ENDNU engang. Denne død er blot endnu værre end den første...

Næste spørgsmål: Hvad er Ildsøen?

Så hvis ikke ildsøen er det samme som helvede, og at helvede skal kastes i ildsøen, hvad er ildsøen så??? Hvad kan ligne en ildsø?

Hvis man ser på solen, kan den ligne en ildsø.

Solen udskyder flammer og gasser, som regner ned i ildsøen igen. Varmen i jordens kerne, føles nærmest kølig ved siden af solens overflade.

Så den dag man som synder fra Dødsriget står foran Tronen og afvente sin dom, kan man ikke række fingeren op og argumentere overfor Gud og sige: "Jamen, jeg troede ikke på det, som jeg ikke kunne se."


Til dette vil Gud blot svare: "Ja, det ved jeg! Derfor placerede jeg den, så du kunne se den hver dag hele dit liv!"

Så den endelige dom er, at jorden vil blive kastet ind i solen!

Den nye Himmel og nye jord

Esajas 66 v.23-24:
"For ligesom den nye himmel og den nye jord, som jeg skaber, skal bestå for mit ansigt, siger Herren, sådan skal jeres slægt og jeres navn bestå. Hver måned på nymåne dagen og hver uge på sabatten skal alle mennesker komme for at tilbede mig, siger Herren. Og de skal gå ud og se på ligene af dem, der brød med mig. For deres maddiker dør ikke, og deres ild slukkes ikke. De skal være til afsky for alle mennesker."

Efter dommen og helvedet (jorden) er kastet i ildsøen (solen) skaber Gud en ny jord. Her skal de hellige, som har arvet frelsen i Kristus Jesus, bo i al evighed.
En gang hver måned, samt en gang hver uge, vil vi komme for at tilbede Herren. På vejen vil vi kunne se ligene af alle de, som fik dommen til evig fortabelse i ildsøen. Vi vil kunne genkende dem.

Så hvis du kun tror på det du kan se...

Så til de, som ikke tror på Helvede, eller: Ildsøen, fordi de ikke kan se den, er der kun at sige én ting: Se op! Du ser det HVER DAG!

Så hvis du kun tror på hvad du kan se, så er den lige over dig og du ser den hver dag...




Der findes flere optagelser, som siges at opfange lyde (skrig som følge af tortur og smerte). Dem kan du finde på youtube. Jeg vil i stedet her dele et var videoer med vidnesbyrds fra mennesker, som døde og oplevede at ende op i helvede.


Her først en kvinde, som havde oplevet så megen smerte i livet, at hun til sidst vurderede det ikke var værd at leve, så hun vælger at begå selvmord med piller.
Det, som hun troede skulle blive en skøn fred og afslutning på livet, viste sig at hendes problemer og smerte på jorden, var intet ved siden af det hun skulle komme til at opleve.

Her under en College Professor, som hele sit liv har været ateist. Pludselig bliver han ramt af en indre skade. Liggende på hospitalet i stærke smerter, får han besked om de ikke kan få fat i en læge før den følgende dag. Det får ham til at opgive livet, og oplever nu en verden, som han altid har forsvoret eksisterede.

Her er Steve Chioccolaitti's egen fremlægning af ovenstående tekst...:

Emner
Helvedet
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
hele denne verden findes der intet liv, der er mere velsmagende og vidunderligt, end et liv med uafbrudt fællesskab med Gud.
Broder Andreas