E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 01:11
Forfatter
A. W. Tozer

Thi mange skal komme i mit navn og sige: »Jeg er Kristus; og de skal føre mange vild.« Matt. 24:5.
Vor Herre Jesus har sagt os forud, at der vil fremstå falske Messias'er. For det meste tænker vi på dem som nogle, der kommer udefra, men vi må huske, at de også kan opstå inden for selve menigheden.

Vi må være yderst omhyggelige med, at den Kristus, vi bekender os til, virkelig er Guds sande Kristus. Der er altid fare for, at vi måske følger en Kristus, som ikke er den sande Kristus, men en Kristus, som er formet af vor fantasi og dannet i vort eget billede.

Jeg må tilstå, at jeg har en følelse af ubehag, når jeg iagttager de tvivlsomme ting, som Kristus siges at gøre for folk i vor tid. Han anbefales ofte som en meget tjenstvillig storebror, der ikke gør forskel, og som er henrykt over at hjælpe os til at nå vore mål. Ydermere gør Han os den tjeneste ikke at stille spørgsmål, der kan gøre os forlegne med hensyn til vore moralske og åndelige hensigter med disse mål.
I vor iver efter at lede mennesker til at modtage Kristus er vi ofte fristet til at præsentere dem for og opfordre dem til at tage imod en Kristus, der kun er en karikatur af den hellige Kristus, som blev undfanget af Helligånden, født af jomfru Maria til at korsfæstes, og som på tredjedagen opstod fra de døde og nu har indtaget sin plads ved Guds højre hånd.

For eksempel er Kristus i løbet af de sidste få år blevet gjort populær blandt nogle såkaldte evangeliske kristne som en, der vil hjælpe den gudfrygtige bokser til at slå sin modstander bevidstløs i ringen, når der blot bliver bedt tilstrækkeligt. Han er også blevet omtalt som den, der har hjulpet en stor baseballspiller til at få den rette drejning på sit kast. I et andet tilfælde har Kristus hjulpet en præst, der var ivrig sportsmand, til at vinde et højdespring, ligesom Han har hjulpet en anden ikke alene til at komme først i runden, men også til at sætte en ny rekord i væddeløb. Han omtales også som en, der har hjulpet en bedende forretningsmand til at slå en konkurrent ud i handel. Det er oven i købet blevet sagt, at Han har hjulpet en bedende filmstjerne til at spille en rolle så utugtig, at den bringer en professionel prostitueret til at rødme.

Således bliver vor Herre den »brugbare« Kristus, en slags Aladdin-lampe, som gør mindre mirakler til fordel for enhver, der påkalder Ham.

Der er tilsyneladende ingen, som studser ved den tanke, at dersom Kristus ville træde ind i ringen og bruge sin guddommelige kraft til at hjælpe en bokser til at lamme en anden, så ville Han give den ene af de kæmpende en afskyelig fordel og gøre vold imod ethvert begreb om redelighed. Hvis Han ville hjælpe en forretningsmand til skade for en anden, ville Han vise ham en begunstigelse og afsløre en karakter, som er helt modsat Bibelens billede af den virkelige Kristus. 

Desuden ville vi have den usandsynlige situation, at herlighedens Herre kom den uigenfødte Adam til hjælp - på Adams betingelser!

Alt dette er for rædselsfuldt at tænke på, og jeg håber, at talsmændene for denne moderne tillempede Kristus ikke selv ser konsekvenserne af deres falske lære. Men måske ser de den og er ikke desto mindre villige til at tilbyde denne »brugbare« Kristus som menneskehedens Frelser. Om dette er tilfældet, så tror de i hvert fald ikke længere hverken på Kristi guddommelighed eller magt i disse ords rette betydning. Deres Kristus er en Kristus, der behager det kødelige menneske og ikke er ret fjernt fra hedenskabets guder.

Hele Guds hensigt med forløsningen er at helliggøre os og bringe os tilbage til Guds plan med os. For at nå dette, løser Han os fra jordisk ærgerrighed og drager os bort fra de billige og uværdige mål, som verdens mennesker higer efter. Et helliggjort menneske ville ikke drømme om at bede Gud hjælpe sig med at slå sin modstander eller vinde over en konkurrent. Han ville ikke ønske at opnå noget, om det skulle ske på en andens bekostning. Intet menneske, i hvem Guds Ånd bor, kunne få sig selv til at bede Gud om at slå en anden bevidstløs blot for at få en ussel gevinst eller vinde tilskuernes simple bifald.

En Josua, der kæmpede Herrens kampe, en David, der befriede Guds Israel fra filisterne, befandt sig på et højt plan, hvad angår moralske og åndelige principper; de var på linie med Guds plan i menneskehedens historie. Men at lære, at Kristus vil bruge sin hellige kraft til at fremme vore verdslige interesser, er at gøre vor Herre uret og skade vor egen sjæl.

Vi moderne evangeliske kristne har behov for at lære sandheden om Guds suverænitet og Kristi magt. Gud vil ikke lege med Adam; Kristus vil ikke bruges af Adams selviske afkom. Vi må hellere lære dette hurtigt, så at denne generations unge kristne kan spares for den forfærdelige tragedie, det er at følge en Kristus, som blot er en »brugbar« Kristus, og ikke, når alt kommer til alt, herlighedens sande Herre.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Forbederens vandring afspejler til tider korsets vej. Men det betyder samtidigt, at denne vandring vil medføre et langt dybere fællesskab med Kristus. For korset var det ultimative offer af kærlighed, og derfor vil det fællesskab, som man kan få med Kristus på denne fælles vandring, være et levende fællesskab, som dag for dag fører os dybere og dybere ind i hans kærlighed.
frit efter Doris M. Ruscoe