E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Dec 2013 00:02
Forfatter
Simon Griis

Græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.
Esajas 40:8


...så du kan lære at kende, hvor pålidelige de ting er, hvorom du er blevet undervist.
Lukas 1:4

Inden for de sidste 200 år er modstanden mod Bibelen øget kraftigt. Ikke modstand i form af forfølgelse, tortur og henrettelse, men i form af videnskab, kritik og logik. De kraftigste angreb på Bibelen er undertiden blevet rettet af kirkens egne mænd. 

Underfuld som Gud er, har han i samme periode givet sit folk lige så stærke våben. Våben, som ikke har været kendt i århundrederne før, men nu er bragt for dagen. Således har en ny videnskab som arkæologi frembragt utallige beviser for Bibelens troværdighed. 

Alene inden for de sidste 2 århundreder er der fundet mange tidlige Bibelske grundskrifter. Ialt hviler Ny Testamentes bøger idag på ca. 5.000 græske grundskrifter, hvilket gør dem til de absolut bedst dokumenterede skrifter fra oldtiden. 

Nogle af skrifterne er nedfældet så tidligt, at tiden mellem den oprindelige nedskrivning af apostlene og de fundne skrifter praktisk talt ikke eksisterer. Om dette siger en af de mest respekterede videnskabsmand, hvad angår gamle håndskrifter Frederic Kenyon: 

"Tidsintervallet mellem den oprindelige affattelsesdato og de første håndskrifter, vi har til vor rådighed, er så lille, at det praktisk talt ingen rolle spiller. Hermed forsvinder også den sidste rest af tvivl om, at skrifterne i alt væsentligt er videregivet os således som de oprindeligt er affattede. Vi kan nu betragte det som endegyldigt bevist, at de nytestamentlige bøger, som vi har dem, både er autentiske og stort set pålidelige." 

Herunder har jeg lavet et let overskueligt skema over det enorme kildemateriale, som de Ny Testamentlige skrifter hviler på. Læs selv og bliv forundret: 

Papyrus:
98 håndskrevne papyrus-fragmenter
Alle fundet i Ægypten inden for de sidste 150 år
Bevaret i over 1800 år 
P52:  Indeholder Johannes Evangelium 18.31-33+37-38
Dateret til år 125 e.kr. Blot 30 år efter Johannes skrev sit evangelium
Johannes evangeliet menes at være forfattet i Efesus - Og var altså udbredt i Ægypten blot 30 år efter

P66, 75, 98:  Indeholder størstedelen af Lukas, Johannes og Åbenbaringen Dateret til 200 e.kr.

P46:  Paulus breve. Dateret til år 200 e.kr. 

Pergament-manuskripter (uncialer):
Mere end 300 er bevaret - Alle i codex-form (som bøger)
Dateret fra 300 - 1.000 e.kr.

Codex189: Ældst, dateret til 2. eller 3. århundrede
Indeholder nogle vers fra Apostlenes Gerninger 

Codex-Sinaiticus , år 325 e.kr. måske før
Opdaget af Tishendorf 1844 i Katharina-klosteret i Sinai ørken 

Codex-Vaticanus , år 350 e.kr. måske før 

Codex-Alexandrinus , 5. årh. Fundet i nærheden af Alexandria, Ægypten 

Codex D , år 4.-6. årh. Indeholder evangelierne og Ap.G 

Codex-Ephraemi , 5. årh. Overskrevet i det 12. årh. Originale tekst må læses med ultraviolet lys 

Minuskler:
2811 minuskler (antallet varierer lidt) - 50 indeholder hele Ny Testamente Den ældste af de daterede er fra 835 e.kr. - Mere end 2.000 trænger til at blive nærmere studeret 

Leksionarierne:
Mere end 2.200 er bevaret - Brugt til højtlæsning i menighederne Indeholder dele af Ny testamente - De ældste er dateret til det 4. og 5. årh. 

Amuletter:
Græsk tekst skrevet på lertavler, træværk m.v. - Hovedsagelig Fader Vor og lignende 

Versionerne (oversættelser):
Latinsk, syrisk, koptisk og gotisk regnes som direkte oversættelser fra det græske 

Mere end 90 gammellatinske oversættelser - De tidligste fra det 4. årh.
Mere end 10.000 Vulgata manuskripter. 6.-9. årh. Nogle er ældre 
Mere end 350 syriske manuskripter. Nogen er dateret til det 4. og 5. århundrede
Koptiske: Nogle helt tilbage fra 3.-6. årh.
6 gotiske manuskripter. 6. årh.
Mere end 1.300 armenske manuskripter (Den ældste fra 877 e.kr.)
Ca. 60 georgianske (Ældste fra 5.-6. årh.
Flere hundrede ethiopiske manuskripter, 10. til 11. årh.
Flere hundrede slaviske manuskripter 
En del fragtmenter af sprog, som ikke eksisterer i dag. 

Alt i alt mere end 5.000 græske grundskrifter samt mere end 10.000 latinske oversættelser og hundreder af andre direkte oversættelser. Heraf er det ældste vidnesbyrd fra ca. år 125 e.kr. altså blot 30 år efter Johannes skrev sit evangelium.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis jeg kunne høre Kristus bede for mig i et tilstødende lokale, ville jeg ikke frygte nogen fjende. Og dog betyder afstand intet for Gud. Kristus beder for mig.
R. M. McCheyne