E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 23:06
Forfatter
Michael Dalsti

Johannes Døber og Jesus Kristus selv forkynder et og det samme, da de træder frem: "Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær." (Matt. 3:2 og 4:17). Som vi ved, tog Israel som nation ikke imod denne invitation og Herren åbenbarer Menigheden for Paulus (Menigheden som dog var i Faderens tanker fra før verdens grundvold blev lagt, Ef. 1:4). Denne tidshusholdning befinder vi os i nu. Men Herren er trofast og Han vil genoprejse Davids faldne hytte (Ap. G. 15:13-18). 

De gode nyheder, som Jesus og Johannes kom med, var, at det er Herrens vilje at genoprette et Rige på jorden, hvor Davids Søn, Jesus Kristus, regerer; Luk. 1:32-33. (Her tales der naturligvis ikke om Menigheden, men (til den tid) skal Menigheden regere med Ham). Herren vil gøre Israel til hoved for nationerne, når han har ført dem til omvendelse (5. Mos. 28:13). 

I Zak. 12:10ff ser vi, hvordan Israels rest omvender sig og Herren udgyder sin Ånd over dem. Ez. 36:24-27 rummer forjættelser om hvad Herren vil lade ske i sit folk Israel. Og endelig i Es. 66:8ff ser vi, hvordan Israel oplever national og åndelig genoprettelse af Davids faldne hytte (jvf. ovenfor). Opgaven i 1000-årsriget vil for Israel være, at oprette guddommeligt styre på jorden, som da er at sammenligne med en oprørsk provins. De gamle jøder talte om "Malekut Schamajim" ("Himlenes Kongerige") og hentyder særligt til 1000-årsriget, ikke i Himlen, men navnet betoner, at det er Himlen der har magten i dette Rige. 

Vi ved, at der op til oprettelsen af dette Rige vil gå en trængselstid over jorden, af en styrke verden aldrig har set før. Her vil der være frelse for hedninger, der tager imod forkyndelsen af Riget for Israel (jvf. Jesu Johannes Døbers forkyndelse), de 144.000 beseglede og de to vidner. Denne forkyndelse af Riget for Israel vil gøre, at Antikrist og verdens konger vil hade disse jødiske forkyndere, for de proklamerer deres fald (Riget afslutter verdensrigernes tid, jvf. Daniels Bog). Men netop her forkynder en engel atter et evangelium, et evigt evangelium (Åb. 14:6-7) og styrker dem, der lider i denne konflikt. 

Bibelen siger, at Herren opretter Riget for Israel og genrejser Davids faldne hytte, for i Herren er der en evig sejr og Han har ikke glemt sit folk Israel. Eller som Job finder ud af: "Jeg ved, du magter alt [som Han har planer om], for dig er intet umuligt." (Job 42:2). 


1000-årsriget og den antikristelige ånd  

Men der et aberdabei. Vi kan nemlig i Åbenbaringen 20 se hvordan det alligevel ender. 

Herren vurderer os altid udfra vores åbenbaring. Derfor er Salomon den uhyggeligste karakter i Bibelen. Jesus passer faktisk på folk, når han forkynder i lignelser de ikke forstår. Hvis de forstod ville dommen være strengere. Han venter med udlægningen til hjertet er på plads! 

Men set i dette lys bliver 1000-årsriget måske den tidshusholdning der udstiller menneskelig ondskab mest, som vi skal se på. Det ender med oprør på trods af perfekte omgivelser og det faktum at Satan er bundet! Det rige vi beder om i Fadervor er ikke så idylisk som vi tror - i forhold til Gudsforholdet, som er det vigtigste! 

Om 1000-årsriget ved vi for det første, udfra Jeremias 31:31-34, at alle kommer til fuld erkendelse af Herren og Satan er, som sagt, bundet (jvf. Åb. 20). Eftersom åbenbaringen er fremadskridende har de meget stort lys. 

Åb 20:8 siger dog klart, at et nyt Magog-rige opstår og bruges af Satan. Dem der gør oprør er "talløse som havets sand." Det til trods for at jøderne her udgør et præstefolk som forkynder for folkene uhindret af Satan (Israel er hoved og ikke hale som Tanachen siger, jvf. ovenfor). 

Jøder vil formentlig ikke være udødelige, som nogle mener - men folk lever længere (Es. 65:20). 

Der er også noget andet som er underligt. Jesus kalder i Matt. 13 1000-årsriget for et "sennepstræ." Nogle mener der har været et sådant, stort sennepstræ, men iflg. den kristne rabbiner Albert Israeli har det ikke eksisteret. Han mener Jesus advarer mod den perverterede drejning Riget får (vi kan måske sige - noget der gror vildt). Det forudsiger Åb. 20 jo også - det ender med oprør. 

Pointen udfra Åb. 20 er altså, at 1000-årsriget også viser, at mennesket er faldet så det ikke kan rejse sig, og det er særligt tydeligt pga. de perfekte omgivelser i 1000-årsriget. Bl.a derfor er Jesus ikke så ivrig efter at tale om Riget. Han ved det ikke er svaret med et ydre perfekt rige. Jesus ønsker at sætte fingeren på synd og vise den eneste vej: at dø fra gamle Adam (Rom. 3:19 og 6:6). 

Rom. 3:19 bliver mere lysende klart - det gælder for Herren altid om, at nå dertil med mennesker at de ser deres egen rådenskab og fortvivler og overlader alt til ham der oprejser de døde. Ellers er alt håb ude. Også i 1000-årsriget, hvor der også vil blive forkyndt tro på Jesus. 

Jesus hersker med jernspir - en antydning af de problemer der vil være og Guds nødvendige bahandling. Du vil bedre kunne lide Lammet! På den måde er 1000-årsriget ikke en anden chance eller en redningsplanke. Ligesom der er nogle der fornægter korsværket idag, er der dem som følger skarerne i oprør mod Herren efter tusind år i perfekte omgivelser i 1000-årsriget. 

Amen.

Emner
Jøderne
"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn er den mægtigste af alle styrker, fordi den ærer Gud og målrettet går efter at åbne døren for hans aktive indgriben i enhver situation.
frit efter E. M. Bounds