E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 22:58
Forfatter
Simon Griis


Bibelen er Guds åbenbarede Ord. Den er skrevet af hellige mænd under Åndens inspiration, og den har inspireret og fascineret mennesker gennem alle tider.  

Overnaturlig orden
En af de mest fascinerende sider af Bibelen er dens matematiske opbyggelse, både i den hebraiske og den græske tekst. Hvert bogstav i de to alfabeter har sin egen talværdi, og ved ord og sætninger dannes der forskellige matematiske kombinationer. Man skulle umiddelbart tro, at disse kombinationer var vilkårlige og tilfældige, men ved studie af de bibelske skrifter kan man ikke blive andet end overrasket over den fascinerende orden, der synes at være i ordenes matematik. Denne orden er så gennemført, at den kun kan bære vidnesbyrd om en overnaturlig guddommelig inspiration. 

Ivan Panin  

Dr. Ivan Panin, født i Rusland 1855, brugte 50 år af sit liv på at studere Bibelens skjulte matematik. Han nåede frem til mildest talt overraskende resultater. Det vi kender ham bedst for, er nok hans studier i Bibelens 7-tals system. 7-tallet har en speciel betydning både for jøder og kristne. Gennem hele Bibelen finder vi dette tal igen og igen, som et symbol på guddommelig fuldkommenhed: de 7 skabelsesdage, Sabatten pa den 7. dag, af alle rene dyr skulle Noa tage 7 par, Salomos tempelbyggen varede 7 år. I Åbenbaringsbogen finder vi de 7 menigheder, de 7 segl, de 7 basuner, de syv skåle, lammet med de syv øjne osv. 

Tallet 7 forekommer 287 gange i det Gamle Testamente (7 x 41), mens ordet syvende forekommer 98 gange (7 x 14). Ordet svvfold forekommer 7 gange, og her kan også nævnes at tallet 70 forekommer 56 gange (7 x 8). 

7-tallet i grundteksten
Det er almindeligt accepteret, at tallet 7 har en speciel status i Skriften, som vi også kan se i de åbenbare og indlysende eksempler, der her er plukket ud, men Panin opdagede, at under overfladen var 7-tals systemet omend endnu mere gennemført. I selve tekstens grammatiske sammensætning dukkede tallet op så ofte, at det umuligt kunne være tilfældigt. Panin undersøgte hebraiske kilder uden for bibelen i et forsøg på at finde lignende matematiske kombinationer, men kunne ingen finde. De matematiske mønstre findes kun i de bibelske skrifter. Vi skal her se på et af eksemplerne. 

Et vers: 30 kombinationer
Panin undersøgte 1. Mose bog, kapitell, vers 1, og fandt, at verset bestod af 7 hebræiske ord, der indeholdt 28 bogstaver. Ved et nærmere studie fandt han ikke mindre end 30 matematiske koder med tallet 7 i Bibelens første vers. 

Her er 9 af dem: 

1) Antallet af hebraiske ord er 7 

2) Antallet af bogstaver er 28 

3) De første 3 hebraiske ord (I begyndelsen skabte Gud) består af 14 bogstaver (7 x 2). 

4) De sidste fire hebraiske ord (himlen og jorden) består af 14 bogstaver (7x2). 

5) De tre nøgleord Gud, himlen og jorden har 14 bogstaver (7x2). 

6) De sidste fire ord i sætningen har også en talværdi på 14 (7x2). 

7) Det korteste ord i sætningen, er det midterste og har 7 bogstaver. 

8) Den hebraiske talværdi af det første, det midterste og det sidste bogstav er 133 (7x19). 

9) Den hebraiske talværdi af de første og de sidste bogstaver i alle 7 ord er 1393 (7x199). 

De lærdes forsøg
Professorer ved det matematiske fakultet ved Harvard blev præsenteret for Panins opdagelser. De forsøgte at gøre Bibelen kunsten efter. De brugte det engelske sprog og gav hvert bogstav en talværdi. De kunne vælge mellem 400.000 ord, som kunne kombineres i sætninger, og de måtte selv vælge emnet. Sammenligner vi dette med Bibelen, finder vi, at Bibelens forfattere på hebraisk kun har gjort brug af 4.500 ord, og havde altså kun 1% af de muligheder, harvardprofessorerne sad inde med. 

På trods af professorernes store matematiske evner og moderne værktøjer, lykkedes det dem end ikke tilnærmelsesvis at konstruere en sætning med 30 kombinationer af tallet 7, som den i 1. Mosebog 1.1.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Herren har grundfæstet sin trone i himlen, han hersker som konge over alle. ... Pris Herren, alle hans hære, hans tjenere, der udfører hans vilje."
Kong David (Sl 103,19+21)