E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
25 Apr 2010 01:06
Dokumenttype
Undervisning
Emner
Den gamle pagt
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

Rom.3,21-24.
Gerningernes betydning i den frie nådens tidshusholdning.
I den fire nådens tidshusholdning er gerningerne, eller overholdelsen af Moseloven trukket tilbage som indirekte frelsesgrundlag for både jøder og hedninger. Se Rom. 3, 21-24.
Dette betyder ikke at vi ikke skal gøre gode gerninger i vandringen som troende. De gode gerninger er bevis på at vi er Guds børn. Det nye menneske, som er i os, ønsker at opfylde Guds lov. Vi er genfødte af Guds nåde til at gøre gode gerninger.
Vi skal i det flg. medtage en del sitater fra de Skrifter som omhandler Jesu anden undervisning. Disse viser at gerninger er vigtige i en troendes liv. Se Ap.Gr.26,20. 1.Kor. 7,19. Gal. 5,6. Ef. 2, 10. Fil. 1,11. Kol. 1, 10.
1.Tim. 2,10. 2.Tim.2, 17. Tit. 2, 7.14. 3, 8. Hebr. 13, 21. 1.Pet. 2,12. 1.Joh. 2, 3-6. 29. 3, 7.10. 18. 22-23. 4,7.
2.Joh. 6. 3. Joh. 11. Ap.Gr. 2, 5. 19. 26. 3, 2.
Det er vigtigt at vi holder Guds bud og gør gode gerninger. Det er et bevis på at vi er Guds børn. Det er et bevis på at vi er genfødte troende.
Desuden skal vi få nådeløn for de gode gerninger, som vi har gjort. Alle vore gerninger skal bedømmes for Jesu domstol i himmelen. De gerninger som bliver godkendt, skaffer hver enkelt nådeløn. De gerninger som ikke bliver godkendt, skaffer ingen løn, men de bliver taget bort.: Rom. 14,10. 1.Kor. 3, 11-15. 2.Joh. 8.

Den nådeløn som vi får, fortæller noget om vor NÆRHED TIL JESUS. Den som får stor nådeløn, har vandret tæt op til Kristus og lydt hans milde røst i vandringen gennem livet.
Nådeløn fortæller i hvilken grad Jesus har fået lov at forme den enkelte troende. Jesus ønsker at genfinde sin egen skikkelse i os, og Gud leder efter den Ånd som Han lod bo i os. At være en kristen betyder at forpligtige sig på Guds ordninger.
Nådelønnen vil videre være med på at danne grundlaget for de opgaver vi skal få i 1000 års-riget og i evigheden.
"JESU GENKOMST" bind 5., side 482-89.

De 10 bud er indtaget i Paulus undervisning, med undtagelse af sabbatsbudet og budet om gengældelse i 3. Og 4. Slægtled.
Som vi har skrevet mange gange, angår Moseloven ikke de hedningetroende. Det er en pagt som Gud indgik med jøderne ved Sinai. Hele folket forpligtigede sig på denne pagt, og omskærelsen af alle drengebørn på 8. Dagen var pagtstegnet. Derfor skal alle jødiske drenge af jødiske afstamning omskæres på den 8. Dag.
Selv om Moseloven er en enhed, plejer vi at dele den i 3, og det er:

  1. Sermonilovene
  2. De civile love
  3. De 10 bud eller dekalogen.

De hedningetroende er heller ikke bundet af de 10 bud som sådan, men i og med at de 10 bud med undtagelse af sabbatsbudet og budet om gengældelse i tredie og fjerde slægtled er indtaget i Paulus' undervisning, gælder de også for os i den udformning som de har fået af Paulus.
Vi skal i det flg. gengive de 10 bud således som de kommer til udtryk i de paulinske breve, idet vi sammenligner dem med den udformning som Gud gav dem til Moses
2.Mos. 3.
Hvad nu det vedkommer at spise afguds offerkød, da ved vi at ingen afgud er til i verden, og at der er INGEN GUD UDEN EEN. 1.Kor. 8, 4.
For der er EEN GUD og een mellemmand imellem Gud og mennesker, mennesket Kristus. 1.Tim. 2, 5.
2.Mos. 20, 3-6.
BLIV IKKE AFGUDSDYRKERE! ligesom nogen af dem, som skrevet er: Folket satte sig ned for at spise og drikke og stod op for at lege. 1.Kor. 10, 7.
Derfor mine elskede, FLY AFGUDSDYRKELSE ! 1. Kor. 10,14.
2.Mos. 20, 7.
Men nu skal også i aflægge dem alle, vrede, hidsighed, ondskab, SPOT, skammelig snak af jeres mund. Kol. 3, 8
2.Mos. 20, 8-11.
Den ene AGTER EN DAG FREMFOR EN ANDEN. Den anden agter alle dage lige. Enhver være hel sikker i sit eget sind. Den som agter på dagen, gør det for Herren, og den som ikke agter på dagen, gør det for Herren. Og den som spiser, gør det for Herren, for han takker Gud, og den som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud. Rom. 14, 5-6.
I TAGER VARE PÅ DAGE og måneder og tider og år (i den jødiske kalender). Jeg frygter for jer at jeg måske forgæves har gjort mig møje for jer. Gal. 4, 10-11.
Lad derfor ingen dømme jer for mad og drikke, eller i spørgsmål om højtider eller nymåne eller SABBAT. Disse ting er en skygge af det som skulle komme, men legemet hører Kristus til. Kol. 2, 16-17.
2.Mos. 20, 12.
HÆDRE DIN FAR OG DIN MOR. Dette er det første bud med løfte. Ef. 6, 2.
2.Mos. 20, 13.
Men kødets gerninger er åbenbare, såsom, utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, kiv, misundelse, vrede, stridigheder, splittelse, partier, MORD, drik og svir og andet således. Om dette siger jeg jer forud, ligesom jeg også forud har sagt, at de som gør sådant, ikke skal arve Guds rige. Gal. 5, 19-21.
Hver den som HADER SIN BROR, er en MANDDRABER, og i ved at ingen manddraber har tidsalderlig liv blivende i sig. 1.Joh. 3, 15.
2.Mos. 20, 14.
Men UTUGT og alle urenheder og havesyge må ikke engang nævnes iblandt jer, således som det sømmer sig for hellige, heller ikke skamløs færd og dårlig snak eller letfærdig tale, som alt sammen er utilbørlig, men hellere taksigelse. For dette ved og skønner i at INGEN HORKARL eller uren eller havesyg, som er en afgudsdyrker, har arv i Kristi og Guds rige. Ef. 5, 3-5.
2.Mos. 20, 15.
Den som STJAL, STJÆLER IKKE LÆNGER, men arbejder hellere, idet han gør noget godt med sine hænder, for at han kan have noget at give til dem der trænger. Ef. 4, 28.
2.Mos. 20, 16.
Derfor AFLÆG LØGNENE og TAL SANDHED, enhver med sin næste, fordi vi er hverandres lemmer. Ef. 4, 25.
LYV IKKE MOD HVERANDRE, i som har afklædt jer det gamle menneske med dets gerninger. Kol. 3, 9.
2.Mos. 20, 17.
Hvad skal vi da sige? Er loven synd? Langt fra! men jeg kendte ikke synden uden ved loven, for begærligheden kendte jeg ikke dersom loven ikke havde sagt: DU SKAL IKKE BEGÆRE. Rom. 7, 7.  
  Oskar Edin Indergaard
  Kristen Bokproduksjon.
  6630 Tingvoll, Norge.

"dagens by 25-nov-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnen er en ligeså naturlig del af troslivet, som åndedrættet er det for livet.
Jonathan Edwards